Dette forskningsområde varetages dels af sektionen Konstruktion og Produktudvikling, dels af sektionen Innovation og Bæredygtighed.
Konstruktion og Produktudvikling
Fokus for sektionen Konstruktion og Produktudvikling ligger i at bedrive forskning og undervisning på et niveau, der øger såvel kvalitet som innovation i produktudvikling. Dette opnås primært ved udbredelse af værktøjer og metoder til at støtte udviklingen af innovative produkter og produkt-/servicesystemer gennem deres levetid.
Forskningen omfatter:
- product architecture,
- design cognition og kendskab,
- produkt-/servicesystemer,
- bæredygtigt design,
- konceptualisering,
- intelligent mekatronik,
- brugercentreret design og
- designautomatisering.
Blandt forskningsresultater af større betydning er bidrag til Teorien om Tekniske Systemer, Design for X og Integreret Produktudvikling.
Innovation og Bæredygtighed
Det faglige fokus i sektionen Innovation og Bæredygtighed ligger på udvikling og formidling af en socio-teknisk ingeniørfaglighed med vægt på innovative processer og det ingeniørmæssige designarbejde, herunder samspillet mellem udvikling af produkter, brug, brugere og marked. Der forskes i, hvordan innovative processer kan tilrettelægges gennem kombination af viden fra meget forskellige kilder, ingeniørdomæner og forskningsområder.
Forskningen har til formål at udvikle socio-tekniske metoder og strategier for tilrettelæggelse af design og udviklingsprocesser med fokus på ingeniøren som en nøglespiller blandt mange forskellige aktører. Det faglige grundlag bygger på samfundsvidenskab og teknisk videnskab.
De prioriterede forskningsområder er:
- Brugerorienteret innovation,
- iscenesættelse af innovative designprocesser samt
- innovation og omstilling i tekno-økonomiske netværk.
Ansvarlig:
...