Prisvindende artikel giver ny forståelse af engineering offshoring

Artiklen ” Viewing engineering offshoring in a network perspectiveaddressing and managing risks” udgivet i Journal of Manufacturing Technology Management,  har modtaget tidsskrftets pris “Highly recommended paper”.

I takt med at ny kommunikationsteknologi binder det globale samfund stadigt tættere sammen bliver det nemmere at samarbejde på tværs af landegrænser, regioner og store afstande. Ingeniør-industrien har på den baggrund oplevet en eksplosion i antallet af internationale samarbejder indenfor ingeniørområdet.

En traditionel baggrund for globalt samarbejde, at ingeniører i videns- og løntunge regioner designer og udvikler produkter, mens produktionen etableres i en region, hvor der er lave omkostninger til industriel masseproduktion. Denne arbejdsdeling mellem regioner har eksisteret længe og den teknologiske udvikling har blot gjort det endnu mere almindeligt. Derfor har industrien haft mange årtier til at opbygge viden om, hvordan arbejdsdeling og samarbejde fungerer bedst.

En anden, også mere traditionel, tilgang er at virksomheder køber viden og ekspertise af andre virksomheder, som f.eks. kan befinde sig et andet sted i verden – også på dette område findes der efterhånden en solid basis af erfaringer at trække på, når samarbejdet skal optimeres.

"Vi har tilpasset et værktøj til et nyt formål og på den måde løftet erfaringsbasen fra f.eks. outsourcing ind i et nyt område, hvor der var behov for at skyde genvej til erfaringer, analytiske rammer og strukturelt overblik."
Zaza Nadja Lee Hansen

Nyere er det, at udviklingsopgaverne i en virksomhed nu i stigende omfang også deles mellem ingeniører som sidder i forskellige afdelinger i forskellige lande, men som alle er en del af den samme virksomhed (offshoring).

Stort potentiale men behov for erfaringer og analytiske rammer
Der er umiddelbart mange fordele ved at dele udviklingsopgaver mellem afdelinger i forskellige lande alt efter hvilken ekspertise, det kræver at løse dem, hvor der er højt kvalificerede faglige miljøer med tilstrækkelig volumen, hvor løsningen skal bruges etc. Men for mange er det også en ny måde at organisere arbejdet på, og uden en base af erfaringer at trække på er denne type internationalt samarbejde svært at analysere og optimere.

Det råder artiklen Viewing engineering offshoring in a network perspective: addressing and managing risks” bod på. Den er skrevet af Post Doc Zaza Nadja Lee Hansen (DTU Management), Senior Lecturer Yufeng Zhang (University of Birmingham) og Professor Saeema Ahmed-Kristensen (DTU Management) og har netop vundet prisen ” Highly Commended Paper of 2013” i det ansete tidsskrift Journal of Manufacturing Technology Management.

At slå søm i med en skrutrækker
Med baggrund i fire casestudier af store multinationale selskaber med hovedsæde i Danmark og deres håndtering af internationalt ingeniørsamarbejde har Zaza Nadja Lee Hansen m.fl. brugt Global Engineering Network til at analysere offshoring netværk.

Global Engineering Network er oprindelig udviklet til at optimere internationale netværk mellem forskellige virksomheder og ikke netværk mellem afdelinger i samme virksomhed. Om baggrunden for artiklen siger Zaza Nadja Lee Hansen:

”Vi har tilpasset et værktøj til et nyt formål og på den måde løftet erfaringsbasen fra f.eks. outsourcing ind i et nyt område, hvor der var behov for at skyde genvej til erfaringer, analytiske rammer og strukturelt overblik.”

På denne måde har artiklens forfattere blandt andet identificeret tre af væsentligste områder, som man bør fokusere på for at opnå succes med Offshoring af ingeniøropgaver.

  • Tilpasning af netværket til den sammenhæng det indgår i.
  • Fokus på forretningskritiske kompetencer
  • Strukturering af netværket i forhold til det output, som det skal levere
Artiklen har modtager prisen for at levere ny teoretisk indsigt i offshoring og for at levere en ramme for analyser, der både bidrager til forskning, og som kan bruges af industrien