Photo: Colourbox.com

Unikt datagrundlag om danskernes kost- og aktivitetsvaner

tirsdag 24 jun 14

Kontakt

Sisse Fagt
Seniorrådgiver
DTU Fødevareinstituttet
35 88 74 22

I flere årtier har DTU Fødevareinstituttet undersøgt, hvad danskerne spiser, og hvor meget vi bevæger os. Det har skabt et unikt datagrundlag, der bruges til alt fra at udarbejde initiativer til at fremme sunde kostvaner til at vurdere, om danskerne er udsat for sygdomsrisici gennem kosten. Undersøgelserne bliver brugt af forskere, sundhedsprofessionelle, myndigheder, virksomheder og medierne.

Siden 1985 har DTU Fødevareinstituttet fremskaffet viden om danskeres kost- og aktivitetsvaner ved at gennemføre omfattende nationale undersøgelser af hvad, vi spiser. Fra 2000 har instituttet også indhentet mere detaljerede oplysninger om, hvor meget danskerne motionerer.

Facts kan dokumentere udvikling og punktere myter

I alt har næsten 20.000 danskere deltaget i Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet (DANSDA). Da dataindsamlingen spænder over 30 år, kan DTU Fødevareinstituttet måle udviklingen i befolkningens kost- og aktivitetsvaner over tid.

På baggrund af DANSDA kan DTU Fødevareinstituttet eksempelvis dokumentere, at danskerne spiser ca 100 gram mere frugt og grønt i 2013 end i 1995 og at der fra 2004 til 2013 er sket en femdobling i antallet af danskere, som spiser tilstrækkeligt med fuldkorn.
Data fra undersøgelsen kan desuden bruges til at punktere myter om danskernes kostvaner. For eksempel er tallene blevet brugt til vise, at danskerne ikke er blevet en nation af fastfood spisere, og at vi ikke har vraget de traditionelle måltidsmønstre, som vi nogle gange bliver beskyldt for.

Kostundersøgelsen har også vist, at danskernes måltidsvaner er relativt stabile, og at vi ikke har vendt den traditionelle danske kost ryggen, men at frikadeller og kartofler stadig er populære – selv blandt de unge.

Videnskabeligt fundament

Det omfattende datasæt bliver brugt som den videnskabelige basis, når myndighederne udarbejder de officielle kostråd og målretter sundheds- og ernæringsoplysninger.

Det bliver også brugt, når DTU Fødevareinstituttet skal vurdere, om befolkningen er udsat for sygdomsrisici gennem den kost, de indtager. Det kan både være fordi, danskernes indtag af et sundhedsskadeligt stof er for stort (fx arsen), eller deres indtag af et sundhedsfremmende stof er for lavt (fx jod).

Bestilling af datasæt

Virksomheder og organisationer kan også drage nytte af DANSDA. Hvis en virksomhed for eksempel vil vide hvilke dele af befolkningen, der spiser den type fødevarer, virksomheden producerer, eller om der er en uudnyttet målgruppe, kan DTU Fødevareinstituttet på konsulentbasis identificere de grupper ved hjælp af datasættet.

Det kan også bruges til at undersøge, om en organisations arbejde med at øge eller reducere folks indtag af en bestemt type fødevarer har haft den tiltænkte effekt.

Måling af både handling og holdning

I DANSDA bruges både kvantitative metoder og kvalitative metoder. I de kvantitative metoder registrerer deltagerne, hvad de spiser og drikker og hvor meget de motionerer i løbet af en hel uge. Deltagerne bliver også spurgt om deres sociale og demografiske baggrund, måltidsvaner, samt holdninger til og viden om sund kost og bevægelse.

I de kvalitative metoder bliver et mindre udvalg af deltagerne interviewet i dybden om specifikke emner, der vedrører mad og motion.

Ved at sammenholde disse data, er det muligt at sammenligne folks faktiske kost- og motionsvaner med deres egen oplevelse af, hvor sundt de spiser, og hvor meget de bevæger sig.

Læs mere

Læs om DANSDA’s opbygning og resultaternes anvendelse i DTU Fødevareinstituttets E-artikel: Danskernes kost- og aktivitetsvaner under lup (pdf).

Artiklen blev udarbejdet i forbindelse med Dansk Kommunikationsforenings konference Fødevare Agenda 2014, hvor DTU Fødevareinstituttets afdelingschef Gitte Gross og seniorrådgiver Agnes N. Petersen deltog som oplægsholdere.

Resultaterne af DANSDA er publiceret i adskillige rapporter og artikler. Download en del af publikationerne fra DTU Fødevareinstituttets website.