Foto: DTU

Reform er dyr for samfundet

Leder af rektor Anders Bjarklev, bragt i DTUavisen juni 2017.

Beklagelig nedgang i tilmeldingerne til faglige aktiviteter.

Det har aldrig været let at blive ingeniør, og det skal det heller ikke være. På DTU holder vi et højt fagligt niveau, og vi løfter hele tiden barren. Vi underviser i mange timer hver uge, og vi stiller i det hele taget store krav til vores studerende.

Vi forventer også, at i hvert fald en del af de studerende engagerer sig i de såkaldte extracurriculære aktiviteter som Grøn Dyst og Roskilde Festival eller tager et eller flere af de over 100 kurser på DTU’s sommeruniversitet.

Jeg kan ikke opfordre nok til at deltage i disse aktiviteter – de kan blive definerende for karrieren. Tænk bare på folkene bag Volt og Dropbucket, der har skabt virksomheder på basis af en god idé, de fik i deres studietid.

Selvom mange stadig tager udfordringen op, så mærker vi desværre en generel nedgang i tilmeldingerne til faglige aktiviteter uden for den almindelige undervisning, studenterpolitisk arbejde og mentorordninger.

"Det mentale og praktiske pres på de studerende er altså blevet så stort, at mange ser sig nødsaget til at bruge tid og energi på at skrive dispensationsansøgninger"

Vi kan ikke bevise, at det er fremdriftsreformens skyld, men det er en nærliggende antagelse. For der er også andre tegn på, at det praktiske og mentale pres, reformen lægger på de studerende, er blevet for stort.

Før fremdriftsreformen blev indført, faldt cirka 25 procent af en bachelorårgang på DTU fra, nu er vi oppe på 35 procent ud af et optag på 2500. Og vores tal peger på, at frafaldet blandt dem, der f.eks. har et handicap eller andre ting at kæmpe med, er endnu større.

Desuden er antallet af dispensationsansøgninger firedoblet de seneste år. Det mentale og praktiske pres på de studerende er altså blevet så stort, at mange ser sig nødsaget til at bruge tid og energi på at skrive dispensationsansøgninger.

Uanset hvor meget ansvar, der kan tillægges reformen, så er det skidt for samfundet, at så mange falder fra, og at stadigt færre kan overskue at skærpe deres faglige færdigheder.

Virksomhedernes behov for dygtige ingeniører vil kun vokse i de kommende årtier, og selv kandidater, der består deres studie med mere moderate karakterer, er en gevinst for det danske samfund.

For alternativet er jo, at der er en ingeniør mindre, som kan få et job og skabe værdi ude i en virksomhed – ikke mindst fordi hver ansat ingeniør er med til at skabe adskillige arbejdspladser for andre faggrupper.

Og det er i hvert fald en dårlig forretning.