Foto: Colourbox

Teknologisk Hot or Not

Informationsteknologi Fysik Miljø og forurening Bioteknologi og biokemi

Fem forskere kommer med deres bud på, hvilke teknologier der vil dominere, og hvilke der ville glide ud i glemslen i løbet af 2017.

Lone Gram, professor, DTU Bioengineering
Hot
Jeg tror, at vi i 2017 vil høre meget mere om mikrobiel nedbrydning af (mikro)plastik. Japanske forskere viste i 2016, at bakterier kan nedbryde plastik og bruge det som kulstofkilde. Det bliver nok ikke i 2017 til en egentlig anvendt teknologi, men perspektiverne i at kunne bruge plastik som C-kilde i f.eks. fermenteringer eller bruge mikroorganismer til at ’rydde op’ er ret fantastiske. De mikrobielle enzymer, som de japanske forskere har fundet, kan vi finde i flere af de marine bakterier, vi isolerede på Galathea 3, og de findes formodentlig mere udbredt.

Not
En række af de teknikker, som i mange år har været brugt til sporing af mikroorganismer, er overhalet af helgenom-sekventering. Man skal dog nok være varsom med at dømme teknikker ude. For år tilbage ville det ikke være svært at finde mikrobiologiske forskere, der mente, at når vi nu kunne sekventere alle mikrobernes gener, så behøvede vi ikke længere dyrke mikroorganismerne. Men der er næsten sket det omvendte. For virkelig at forstå, hvad mikrobernes gener gør og kan, har mange indset, at vi skal have dem i dyrkbar form, så der arbejdes ihærdigt med at udvikle nye koncepter for dyrkning af mikroorganismer.

Anne S. Meyer, professor, DTU Kemiteknik
Hot
Teknologiske løsninger til at understøtte bioøkonomi, cirkulær økonomi, klimaløsninger, bæredygtighed. Forskningsmæssigt skal vi forstå biologiske omdannelsesprocesser på et meget dybere plan med det formål at kunne anvende dem i teknologiske processer. Det er således helt centralt nu at forstå biologisk effektivitet i forskellige typer konverteringer. Præcis forbedring af robusthed og konverteringseffektivitet med kvantitativt fokus bliver vigtige emner. I 2017 vil vi også høre mere om biokonvertering af husholdningsaffald og plastik, raffinering af biomasse og brug af tang og CO2 som kulstofkilder til nye produkter. 2017 er 150-året for Marie Curies fødsel, så jeg tænker, at der nok kommer en del fokus på kvinder og forskning i den anledning – det er allerede begyndt internationalt.

Not
Punkt 1: Besparelser på universiteterne, besparelser på forskningen. Vi skal leve af viden og ny innovation, så det er forhåbentlig slut med nedskæringer og besparelser! Punkt 2: Klassiske forelæsninger som hoved-undervisningsform. Jeg synes, det er virkelig lovende, at DTU i 2016 har åbnet et nyt center, som har fokus på at udvikle og bruge digitale metoder i læring. Det betyder forhåbentlig bedre undervisning fremadrettet og måske også, at DTU kan vise vejen for ny læringsteknologi på universiteter. Så faktisk hører ny læringsteknologi til under ’Hot’.

Sine Reker Hadrup, lektor, DTU Veterinærinstituttet

Hot
Analyse af celler på enkeltcelle-niveau vil for alvor tage fart i 2017. Det er allerede muligt at lave enkelt-celleanalyser gennem massiv parallel-sekventering, hvor enkeltceller er kodet med en given DNA-stregkode. Teknologier som f.eks. Drop-seq, der gør det muligt at analysere tusinder af celler på en gang, vil for alvor udbredes i 2017 og give resultater omkring cellesammensætning og heterogenicitet i mange forskellige sygdomme. Specielt inden for immunologi er der stor interesse for at karakterisere T-celle-receptorer fra enkeltceller, og det vil være af stor betydning for vores forståelse af, hvordan immunologiske sygdomme udvikles og behandles, herunder både kræft og autoimmune sygdomme som diabetes, multipel sklerose og leddegigt.

Not
Inden for immunologien har man de seneste 50 år brugt en teknologi, som kaldes ’51Cr-realease´, hvor man måler effekten af en specifik immunterapi mod kræftceller med en radioaktiv isotop. Denne teknologi har været på vej ud længe, men 2017 vil for alvor give den dødsstødet, da der findes rigtig gode alternative teknologier, som ikke indebærer arbejde med radioaktivitet.

Anja Maier, professor, DTU Management Engineering
Hot
Med fokus på forskning i systemdesign og menneskelig adfærd, tror jeg, at vi vil se en øget brug af sensor-teknologier, virtual reality og augmented reality. Inden for sundhedssystemet vil teknologierne blive brugt som hjælpemidler til genoptræning og til data-drevet digital design og simulering i industriel produktion og bygningsdesign. Vi vil også se mere til kunstig intelligens, som allerede har været på banen i mange år, især til at udnytte store datamængder, til at menneskeliggøre data, afdække og forudsige relationer, facilitere partnerskaber, gøre netværk mere udbytterige og skabe samarbejdende robot-teams, som kan designe og levere alt efter bestilling. Der er enorme muligheder, og området vokser eksponentielt.

Not
Jeg kommer umiddelbart til at tænke på to ting: Folk vil i højere grad både handle og ordne deres bankforretninger online, og i 2017 vil det nok blive endnu mere ualmindeligt at hæve rede penge i en automat. Og ligesom vores sprog påvirker vores opfattelse af omverdenen, vil teknologierne også komme til at forme vores menneskelige evner. Her tænker jeg især på læsning, tegning og skrivning. Vi træner de digitale færdigheder mere og mere, men det er også værd at overveje, hvilke analoge evner, vi vil få brug for at træne og omformulere, så vi sikrer en visionær fremtid for og med beslutningsdygtige mennesker.

Cathrine Frandsen, professor, DTU Fysik
Hot
Jeg forsker inden for magnetiske materialer, og her er anvendelser af magnetiske nanopartikler til diagnosticering og behandling af sygdomme HOT. Specielt interessante er nye teknologier, som anvender magnetiske nanopartikler til bekæmpelse af f.eks. kræft og malaria. Et relevant eksempel for DTU er teknologien fra spinout-firmaet BluSense Diagnostics, som ved brug af magnetiske nanopartikler muliggør detektion af vira som zika og dengue i en enkelt bloddråbe. Firmaet er vokset til ca. 15 ansatte over det sidste halvandet år. 

Not
Magnetiske nanopartikler brugt til harddiske har toppet, og i dag er de fleste pc’er baseret på solid state-lagring. Magnetisk datalagring finder stadig anvendelse mange steder, men til pc-harddiske erstatter andre teknologier den magnetiske datalagring, som har benyttet sig af mekanisk styrede læsehoveder.