Fra koleraepidemi til eksportsucces

torsdag 28 maj 15
|
af Kåre Press-Kristensen

Kontakt

Thomas Højlund Christensen
Institutdirektør
DTU Miljø
45 25 16 03

150-års-jubilæum

I år er det 150 år siden, Colding lagde kimen til det, der i dag er DTU Miljø. Jubilæet afholdes torsdag den 27. august på DTU i Lyngby. Dagen indledes af miljøminister Kirsten Brosbøl, ligesom flere af landets førende forskere deltager i en række seminarer.

Se mere på www.env.dtu.dk

Fakta om Colding

Ludvig August Colding (1815-1888) var Københavns første stadsingeniør. Han havde tidligere arbejdet med gasbelysning, spildevandshåndtering og vandforsyning baseret på grundvand. Fra 1865-1883 gav han forelæsninger på Den Polytekniske Læreanstalt under titlen ’Grundsætningerne for Opvarmning og Ventilation, for Afledning af skadeligt Vand samt Indledning af Vand og Gas’. Ud over undervisningen var Colding en markant videnskabsmand inden for fysik, termodynamik, hydrologi m.v. Coldings store fortjeneste var, at han sammen med kemiker og senere DTU-rektor Julius Thomsen påviste smittevejene for koleraen. Colding var samtidig hovedkraften bag etableringen af Danmarks Meteorologiske Institut i 1872.
I midten af 1800-tallet blev København ramt af en voldsom koleraepidemi. Foranlediget heraf blev der i 1865 forelæst i vandforsyning og -afledning på Den Polytekniske Læreanstalt. Det blev kimen til en miljøteknologisk eksportsucces.

En 19-årig tømrer arbejdede den 11. juni 1853 på en mudderpram i Københavns Havn. Ved middagstid fik han et frygteligt ildebefindende med opkast og diarré. Han blev sendt hjem, men meget hurtigt bragt ind på Nyboders hospital. Her smittede han andre patienter. Først 12 dage senere blev det fastslået, at årsagen var den smitsomme asiatiske kolera. Smitten spredte sig hurtigt og udviklede sig til en epidemi. Hos de smittede var dødeligheden over 50 procent.

Lægerne havde forskellige opfattelser af koleraens opståen og smitteveje. De brugte de gængse udtømmende behandlinger (åreladning, lavement og opkastning), der blot forværrede patientens tilstand. Efter målrettede oplysninger om forebyggende foranstaltninger via hygiejne og delvis isolation af de sygdomsramte lykkedes det at inddæmme og bekæmpe sygdommen.

Efter koleraepidemien blev der sat fokus på de sanitære forhold i København. På det tidspunkt flød gaderne med ekskrementer og affald. Der manglede kloakker. Drikkevandet bestod i forurenet overfladevand fra omkringliggende søer.

Ingeniørerne tager over

Ludvig August Colding (1815-1888) blev Københavns første stadsingeniør. I 1864 indledte han et fast samarbejde med Den Polytekniske Læreanstalt (nu DTU). I 1865 holdt han en række forelæsninger i teknisk hygiejne, som handlede om netop spildevandshåndtering (primært latrin) og drikkevandsforsyning. Dermed lagde han kimen til moderne kloakering i lukkede kloakker og adskillelse af spildevand og drikkevand. Men udviklingen i faget teknisk hygiejne på Den Polytekniske Læreanstalt fortsatte. Faget blev eksamensfag for bygningsingeniørerne i 1909 og i 1915 også hovedfag. I 1970 blev Poul Harremoës den første professor i miljøteknologi på det, der dengang hed Laboratoriet for Teknisk Hygiejne. Samtidig tiltrak tidens spirende miljøbevidsthed fortsat flere studerende, og laboratoriet modtog i 1992 den fornemme Stockholm Water Prize.

Verdens førende forskere

I dag varetages fagområdet af DTU Miljø, der rangerer blandt verdens førende forskningsinstitutioner inden for miljøområdet. Instituttet samarbejder med over 50 forskningsinstitutioner verden over og uddanner miljøingeniører fra hele verden. Instituttet tiltrækker verdens førende forskere og har over 30 forskellige nationaliteter blandt sine ansatte.

Miljøingeniører er fundamentet i mange danske cleantech-virksomheder, der leverer miljøteknologi og -rådgivning på globalt plan. Miljøområdet er et hastigt voksende eksportområde, som Folketinget har udpeget som et af de ben, dansk økonomi skal gå på fremover.

Ifølge institutdirektør Thomas Højlund Christensen, DTU Miljø, en udvikling, som Colding næppe havde forestillet sig for 150 år siden:

”I dag renses spildevand f.eks. flere steder i verden til godt drikkevand. Men Colding ville nu nok alligevel vende sig i graven, hvis han vidste det,” siger Thomas Højlund Christensen.

Dansk styrkeposition

Ifølge FN lever 750 millioner mennesker uden adgang til rent drikkevand, og 80 procent af verdens spildevand udledes urenset. Om 10 år er 1,8 milliarder mennesker uden adgang til rent drikkevand, hvis udviklingen fortsætter. Verdensmarkedet for vandteknologier vurderes til ca. 3.000 milliarder kr. årligt og forventes at vokse 50 procent mere end den generelle økonomi frem mod 2018. Dette åbner store muligheder for et land som Danmark. Vi eksporterer vandteknologier for cirka 15 milliarder kr. årligt.

”Dansk vandteknologi er dermed med til at gøre verden grønnere og samtidig skabe vækst i Danmark,” siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

”Vi kan levere, fordi vi har været i gang i mange år. Derfor har danske virksomheder klare styrkepositioner.”

Ifølge ministeren er Danmark internationalt kendt for at levere intelligente og effektive løsninger.” Hvis vi skal opretholde denne styrkeposition, er det afgørende, at vi har ledende tekniske universiteter som DTU, og at de er med til at sikre interessen hos danske unge for de tekniske uddannelser på vandområdet,” understreger Kirsten Brosbøl.