Foto: Joachim Rode

Den digitale forandring

tirsdag 20 jun 17
|

Kontakt

Rasmus Larsen
Prorektor
Rektoratet
45 25 10 10

Synspunkt af DTU's prorektor Rasmus Larsen, bragt i DTUavisen, juni 2017.

Den digitale revolution giver nye muligheder, men den skal være til gavn for mennesker.

Det er åbenbart for alle, at der pågår en digital revolution, hvor it-teknologier vil forandre produkter og services i snart sagt alle brancher. Eksemplerne på nybrud eller ’disruption’ er velkendte: Verdens største taxaselskab ejer ikke biler, verdens største hotelkæde ejer ingen huse, og verdens største teleselskab ejer ikke nogen telekommunikationsinfrastruktur.

"Derfor er det vigtigt at huske, at vi på DTU ikke laver teknologi for teknologiens skyld, men for at give mennesker et bedre og lettere liv på jorden. Det er afgørende, at de ingeniører, der uddannes fra DTU er bevidste om dette."

Den digitale revolution bringer også forandring til vores egen branche – universitetsbranchen. Vi har for det første fået konkurrence. Coursera-platformen, som DTU selv er partner i, tilbyder flere end 2000 kurser på universitetsniveau med de bedste forskere og undervisere i verden.

E-bøger, onlineforelæsninger og onlinetest er velkendte, også på DTU, og de data, vi kan opsamle fra tilmeldinger, digitale studieplanlæggere og undervisningssituationer, giver mulighed for ny værdiskabelse i form af bedre planlægning af undervisningen og bedre feedback til studerende og undervisere.

Lige nu er it i fokus i samfundsdebatten – robotter, digitalisering, industri 4.0 og kunstig intelligens fylder agendaen. Men også andre fag har potentiale til at forandre mange fagområder. Biologi er et af dem. Vi ser en konvergens af biologi og elektronik, der giver nye muligheder i sundhedsteknologi, biologisk inspirerede mekaniske konstruktioner, cellefabrikker, ja selv selvhelende beton, hvor bakterielle processer anvendes til at aflejre mineraler, der kan lukke mikrorevner.

Et andet sådant fag er materialevidenskab, der giver os en strøm af materialer med nye og overraskende egenskaber, f.eks. nye belægningsmaterialer, ultrastærke fibre eller transduktive polymerer, der kan høste strøm fra omgivelserne eller deformere under elektrisk påvirkning.

Et samarbejde på DTU på tværs af faggrænser om at udnytte sådanne nye muligheder i f.eks. it, biologi og materialevidenskab kan skabe afgørende konkurrencefordele til gavn for Danmark og de ingeniører, vi uddanner.

Der opstår jævnligt en helt berettiget bekymring over nogle af disse nye teknologier. Både almindelige borgere og politikere spørger, om robotter og kunstig intelligens vil overtage kontrollen, og om der er job til alle fremtiden.

Derfor er det vigtigt at huske, at vi på DTU ikke laver teknologi for teknologiens skyld, men for at give mennesker et bedre og lettere liv på jorden. Det er afgørende, at de ingeniører, der uddannes fra DTU, er bevidste om dette.