Photo: Colourbox.com

Ny teknologi sporer hurtigt nyt resistensgen

torsdag 03 dec 15

Kontakt

Frank Møller Aarestrup
Professor, forskningsgruppeleder
DTU Fødevareinstituttet
35 88 62 81

Et nyt resistensgen er fundet i colibakterier blandt grise, kyllingekød og mennesker i Kina.  Bakterier med samme resistensgen er nu også fundet i Danmark, viser en ny dansk undersøgelse. DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut har meget hurtigt kunne skabe et overblik over situationen i Danmark, fordi mange bakterier har fået deres DNA-profil kortlagt ved hjælp af helgenomsekventering.

Et nyt resistensgen, mcr-1, er fundet i colibakterier blandt grise, kyllingekød og mennesker i Kina. Det rapporterede en videnskabelig artikel i det anerkendte tidskrift The Lancet den 18. november 2015. 

Genet medfører resistens overfor colistin - antibiotika af typen polymyxin, der er den sidste mulighed for at behandle infektioner med multiresistente såkaldt gramnegative bakterier som fx E.coli- og klebsiellabakterier.

Teknologiplatform på DTU

Siden 2009 har DTU Fødevareinstituttet og DTU Systembiologi opbygget computerfaciliteter, som hurtigt kan kortlægge arveanlægget, DNA’et, i en bakterie og sammenligne resultaterne med fund af bakterier fra rundt omkring i verden. Mange bakteriefund i Danmark har fået deres DNA-profil kortlagt ved hjælp af helgenomsekventering.

Da resistensgenet, mcr-1, blev tilgængeligt for forskere den 23. november 2015, har DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Statens Serum Institut dermed meget hurtigt kunne skabe et overblik over situationen i Danmark til de danske myndigheder.

I modsætning til tidligere, hvor det var nødvendigt at udtage nye bakterieprøver, opsætte nye detektionsmetoder og udføre nye analyser, kan forskerne i dag få et overblik indenfor timer og dermed spare måneders arbejde.

Alle tidligere ca. 3.000 helgenomsekventerede gramnegative coli- og salmonellabakterier er undersøgt for tilstedeværelse af mcr-1. Resultatet viser, at mcr-1 er fundet hos én patient, som har haft en blodinfektion i 2015, og i fem importerede fødevarer i 2012-14. Alle bakterierne er multiresistente ESBL-bakterier, som også indeholder mcr-1 genet, hvilket yderligere kan komplicere behandling.

Globale databaser

DTU Fødevareinstituttet arbejder på at få oprettet globale databaser, som kan fremme intelligent brug af data fra helgenomsekventering.

Det sker blandt andet i netværket Global Microbial Identifier og EU-projektet COMPARE, som arbejder på at skabe et globalt system af databaser for helgenomsekventering. Databaserne skal anvendes til at identificere og diagnosticere sygdomsfremkaldende mikroorganismer og infektionssygdomme. De gør det også muligt at sammenligne data med information om udbrud og nye sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

DTU Fødevareinstituttet varetager desuden rollen som WHO og EU referencelaboratorium for antibiotikaresistens. I den forbindelse planlægger referencelaboratoriet efter aftale med EU-kommissionen at undersøge forekomsten af mcr-1 i samarbejde med de nationale veterinær- og fødevarelaboratorier i EU.

Læs mere

Se nyhed fra Fødvarestyrelsen: Myndigheder sætter lup på nye antibiotikaresistente bakterier.

Se den videnskabelige artikel i The Lancet: Emergence of plasmid-mediated colistin resistance mechanism MCR-1 in animals and human beings in China: a microbiological and molecular biological study.

Læs mere om helgenomsekventering i en nyhed fra DTU Fødevareinstituttet fra maj 2015: Brug af ny teknologi kan spore fødevarebårne udbrud.

Se desuden DTU Fødevareinstituttets temasite om antibiotikaresistens.

FAKTA OM ANTIBIOTIKARESISTENS

Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier i både dyr og mennesker. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne udvikler resistens overfor den type antibiotika, der behandles med, hvorfor disse så ikke har en effekt. Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan overføre resistens til hinanden. Men resistente bakterier overlever som regel bedst, hvis der er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker.

Bakterier, der er resistente overfor flere typer antibiotika, betegnes som multiresistente. 

Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.

Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen. Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på en gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som fx bakterierne i tarmen, hvilket kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika har WHO udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Disse typer inkluderer carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner, fluorokinoloner og makrolider.