Foto: Mikal Schlosser

DTU-forsker: Ingen grund til at frygte kunstig intelligens

Computerberegning Dataanalyse It-systemer Software og programmering Matematisk modellering
Fremtrædende personligheder som videnskabsmanden Stephen Hawking og SpaceX- og Tesla-opfinderen Elon Musk er blandt dem, der omtaler kunstig intelligens som intet mindre end den største trussel mod menneskeheden

Professor Ole Winther fra DTU Compute har siden starten af 1990’erne forsket i machine learning – et felt, der kombinerer statistisk modellering, intensiv computerberegning og kunstig intelligens. Han ser knap så dystert på fremtiden.

Hvad er de hyppigste misforståelser om kunstig intelligens?

Det er en misforståelse, at vi er meget tæt på at have en såkaldt stærk kunstig intelligens – dvs. en intelligens, der er på højde med den menneskelige intelligens. Eller højere. Det er vi meget langt fra. Måske ser vi det en dag. Om 1.000 år. En anden misforståelse handler om udviklingens hastighed. Der er nogle, heriblandt Elon Musk, der fremfører, at der er tale om en eksponentiel teknologiudvikling, som nærmest er ude af kontrol. Men det er en forkert antagelse. Den hastige udvikling, vi ser i disse år, skyldes primært, at vi nu har fået computerkraften til at bruge nogle af de modeller, vi allerede udviklede for over 25 år siden. Vi skal med andre ord ikke bruge tid på at udvikle algoritmer, som gør en computer i stand til at lære selv. Vi skal bare åbne skufferne og hive de modeller frem, som allerede ligger der.

Så de gamle modeller virker stadig?

Vi opgav faktisk modellerne dengang og troede, at de ikke virkede. Men det viser sig, at de med lidt justeringer virker helt fint. Dengang havde vi bare ikke regnekraften i computerne til at bruge algoritmerne eller håndtere store datasæt. Vi havde heller ikke den store efterspørgsel efter teknologien. Så i virkeligheden læner disse års udvikling inden for kunstig intelligens sig op ad over to årtiers fundamental teknologiudvikling.

Skal vi frygte kunstig intelligens?

Der er efter min mening en smule hysteri i debatten i disse år, og jeg mener ikke, at vi skal frygte kunstig intelligens. I virkeligheden er kunstig intelligens blot endnu en teknologi, og de fleste af os bruger den allerede i f.eks. vores smartphones.

I hvilken retning går udviklingen?

Hovedparten af udviklingen sker i private virksomheder og er derfor profitmotiveret. Derfor vil udviklingen i de nærmeste år primært gå på mere anvendelse af snæver kunstig intelligens som f.eks. tale- og ansigtsgenkendelse til nye services på vores smartphones. Aktuelt har Apple introduceret ansigtsgenkendelse i den nyeste iPhone til at låse telefonen op med.

Hvad er de største udfordringer, verdenssamfundet står overfor i forbindelse med kunstig intelligens?

Den helt umiddelbare udfordring er den reelle fare for, at kunstig intelligens bliver brugt i våben. Her skal vi tænke os om, for om få år er hardwaren hurtig og let nok til, at man f.eks. kan bygge billige autonome droner med ansigtsgenkendelsessoftware og våben. Derfor er der behov for internationale konventioner ligesom dem, vi har for kemiske våben, til at forbyde den slags våben. Men kunstig intelligens har også potentialet til at gøre en positiv forskel på mange områder. Udfordringen er at rulle teknologien ud til størst mulig gavn for os alle. F.eks. kan den også bruges til selvkørende biler. Når det lykkes, vil det ændre samfundet markant, for det kan gøre børn, unge og gamle mobile på en helt ny måde. Kunstig intelligens er også en teknologi, der kan hjælpe mennesker med at tage de rigtige beslutninger, f.eks. læger, der skal stille diagnoser og vælge mellem forskellige typer behandling.

Ender vi ikke med at overflødiggøre os selv?

Hvis vi tror, at kunstig intelligens vil gøre mennesker overflødige, undervurderer vi menneskets kreativitet til at finde på noget at lave. Nogle gange kan teknologien overgå menneskets formåen. Men da Kasparov blev slået af en skakcomputer, holdt vi jo ikke op med at spille skak. Tværtimod begyndte man at studere, hvordan computeren gjorde. Vi kan pludselig lære noget nyt. Det er et eksempel på, at teknologien kan udvide det menneskelige repertoire. Den kan finde løsninger, som mennesket aldrig har overvejet.

DTU’s forskning i kunstig intelligens

Forskningen i kunstig intelligens foregår bl.a. på DTU Compute. Her omfatter den alle aspekter af kunstig intelligens, dvs. metoder, der kan gøre computere mere ’menneskelige’ og brugervenlige, og machine learning, der er rygraden i den datadrevne kunstige intelligens. I machine learning udvikler forskerne algoritmer eller computersystemer, som bliver stadig bedre til at løse deres opgave baseret på de data, systemerne har adgang til hen over tid.

DTU Management Engineering arbejder nogle forskere med de etiske aspekter af kunstig intelligens, mens man på DTU Elektro eksempelvis arbejder med at integrere kunstig intelligens i robotter.

DTU tilbyder fra sommeren 2018 bachelorretningen ’Kunstig Intelligens og Data’.