Arkivfoto

Young Researchers' Day gik virtuelt

Monday 18 May 20
|

Med flere end 90 deltagere blev 2020-udgaven af DHRTC Young Researchers’ Day, der blev afholdt den 15. maj, en succes. På grund af situationen med coronavirus, blev arrangementet ændret fra at være en fysisk til at blive en digital konference, men det medførte kun endnu større interesse.

På denne dag er det de unge talenter, som er i centrum. Og det gjorde de med over 50 præsentationer, der dækkede mange af forskningscenterets aktiviteter.

Efter at DHRTC’s direktør Morten W. Jeppesen havde budt velkommen, gik det løs med tre hovedrunder af præsentationer, hver især efterfulgt af en break-out session, hvor de unge forskere besvarede spørgsmål via Zoom.

Konkurrencen om den bedste poster-præsentation blev vundet af:

  • Simon Oldfield: Fractures – from outcrops to models
  • Sindhu Vudayagiri, Zahra Nickmand, Johannes Liljenhjerte: Extended Coiled Tubing Reach
  • Torsten Hundebøl Hansen: Basin inversion - an important ingredient in the formation of Lower Cretaceous reservoirs
  • Pernille Lysgaard: Robustness and reliability in Structural Health Monitoring
  • Pablo Alberdi Pagola, Victor Marcos Meson: Mechanical testing and modelling of oil and gas well cement sheath

Mens juryen vurderede, hvem der skulle vinde konkurrencen om den bedste poster, kunne de øvrige deltagere afprøve den digitale version af netværksdannelse: Holdet bag eventen havde organiseret en underholdende online-quiz med spørgsmål a la Trivial Pursuit om sport, politik, geografi og meget andet. Jakob Nørregaard vandt quizzen. 

"YRD 2020 fungerede rigtig godt på trods af udfordringerne med det virtuelle møde. Tak til Maria Bonto, Anh Khoa Huynh Ho og Behzad Hosseinzadeh, der forberedte og organiserede begivenheden. Jeg sætter pris på alle de unge forskere, der gav vidunderlige præsentationer og delte deres resultater. Jeg håber, at vi kan mødes personligt til næste års Young Researcher’s Day", udtaler Hamid Nick, seniorforsker ved DHRTC.