DTU og COP 21

fredag 29 jan 16
|

Kontakt

Jesper Spangsmark Nielsen
Kommunikationspartner
Afdelingen for Forskning og Relationer
24 60 19 03

Den 12. december 2015, nåede verdens lande til enighed om en ny klimaaftale. Efter to intense ugers forhandlingsuger lukkede COP 21 i Paris med en aftale, der kommer til at sætte kursen for fremtidens klimaarbejde internationalt, nationalt og lokalt.


UNEP DTU Partnership, der er en del af DTU Management Engineering, spillede og spiller en vigtig rolle før og under  COP 21.

UNEP DTU Partnership bidrog til topmødets centrale baggrundsrapporter for FN, hjalp 32 lande med udarbejdelsen af deres individuelle klimaplaner og i den kommende tid skal de bistå med implementeringen af ”Paris-aftalen” på en række forskellige områder.

Med udgangspunkt i forberedelserne til COP 21, det rådgivende arbejde under og det ansvar DTU gennem samarbejdet med FN har for implementeringen af vigtige dele af aftalen, inviterer vi til seminar og debat på DTU 4. marts kl. 14. med fokus på hvilke muligheder COP 21 giver DTU for at bidrage til en koldere klode med forskning, rådgivning og undervisning.

Læs program her 

 

 

UNEP DTU Partnerships bidrag til COP 21 i tre linjer:

  1. Ydede teknisk bistand til 32 lande i udarbejdelsen af de individuelle klimaplaner, der dannede grundlag for den samlede aftale.
  2. Koordinerede FN’s to hovedrapporter til klimatopmødet; The Emissions Gap Report og Adaptation Finance Gap Update.
  3. Deltager i implementeringen af Paris-aftalen f.eks. ved at rådgive om udbredelse af miljøvenlig teknologi i udviklingslande og ved at hjælpe med udarbejdelsen af nationalt tilpassede indsatser, der imødegår klimaforandringer.