NovoNordisk

Design af nye produkter skal gøres til videnskab

tirsdag 03 mar 20

Kontakt

Nökkvi Steinn Sigurdarson
Erhvervs-ph.d.
DTU Mekanik

Kontakt

Martin Ebro
mail:
mixe@novonordisk.com
tlf: 30 75 65 50

Erfaring og mavefornemmelse hos designere af industriprodukter skal fremover erstattes af en videnskabeligt baseret metode til at arbejde med kendte risici og kompromiser.

Det var lidt af en kold dukkert at få ønskejobbet og blive ansat som nyuddannet ingeniør i udviklingsafdelingen hos Novo Nordisk. Ikke fordi det var Novo Nordisk – den samme oplevelse er Nökkvi Sigurdarson sikker på, at han også ville have fået i andre virksomheder. Han havde været utrolig glad for sin uddannelse på DTU, som han lagde et stort arbejde i og derfor også klarede godt. Men da han blev færdig ingeniør og ansat som mekanisk produktudvikler, kom det som et chok for ham, i hvor høj grad udviklingsarbejdet var baseret på de ældre ansattes erfaringer og mavefornemmelser.

”Udvikling af nye produkter er lidt som at arbejde i 25D. En insulinpen er meget kompleks og indeholder mange delfunktioner på utrolig lidt plads. Det skal du kunne overskue, for hvis du prøver at forbedre en enkelt ting i den ene ende, sker der noget uønsket i en hel anden del af produktet. Det er ligesom at trykke en bule ind i en ballon med det resultat, at den ’buler’ ud et andet sted, som du ikke havde forudset,” siger Nökkvi Sigurdarson, der pludselig følte, at hans uddannelse ikke slog til.

Metode til mere effektiv udvikling
Det blev starten på et fælles projekt for DTU Mekanik og Novo Nordisk. Målet var at udvikle et overordnet metodesæt med tilhørende værktøjer til at effektivisere virksomhedens udviklingsarbejde. Metodesættet vil samtidig påvirke den hidtidige proces for udviklingsarbejdet, der på ingen måde er enestående for Novo Nordisk, men minder om den, der anvendes i mange virksomheder. Man starter med en idé til et nyt eller forbedret produkt, og løser så hen ad vejen de ’buler’, der opstår andre steder i produktet med større eller mindre held.

”Når man til sidst står med en færdig prototype, er der allerede kastet mange timers udvikling i et nyt produkt. Det betyder, at nogle virksomheder er tilbøjelige til at fortsætte og sende det nye produkt på markedet, selvom man måske er gået på kompromis og ikke helt har opnået alle de designmål, man oprindeligt havde sat sig for,” siger Nökkvi Sigurdarson.

"Det er ligesom at trykke en bule ind i en ballon med det resultat, at den ’buler’ ud et andet sted, som du ikke havde forudset."

Med det nye metodesæt og værktøjer bliver udviklingsarbejdet i stedet indledt med at skabe et samlet overblik over de krav, der er til et produkt og særligt dem, der er i konflikt med hinanden. Det kan eksempelvis være brugerens ønske om en insulinpen, der er lille og nem at betjene over for myndighedernes krav om høj sikkerhed, så pennen virker, også selvom brugeren først taber den på gulvet.

Prioritering af problemerne
Herefter kan udviklingsarbejdet starte med at løse de sværeste problemer, hvor ønskerne går i modsatte retninger.

”En sådan afdækning har indtil videre givet anledning til nogle sunde diskussioner om, hvordan de forskellige ønsker skal prioriteres i det endelige produkt, som dermed bliver retningsgivende for udviklingsarbejdet,” siger Martin Ebro, senior manager i Novo Nordisk, der har stået i spidsen for virksomhedens indsats med det nye metodesæt.

Martin Ebro understreger fordelen af, at Nökkvi Sigurdarson har haft mulighed for at arbejde et par år som produktudviklingsingeniør, inden han startede sit ph.d.-projekt.

”Det har gjort ham i stand til at træde et skridt tilbage og se, hvor i processen der blev brugt tid på en uhensigtsmæssig måde. Samtidig har han haft et så godt kendskab til både vores produkter og udviklingsprocesser, at værktøjerne ikke blot er endt som en teoretisk øvelse, men rent faktisk kan anvendes i praksis og gøre vores udviklingsarbejde både hurtigere og mere effektivt.”

Nökkvi Sigurdarson er nu halvvejs i udviklingsforløbet. Han har demonstreret, at det nye metodesæt og værktøjerne virker, men mangler at forbedre hastigheden, så det også er realistisk at anvende. Særligt i starten af udviklingsarbejdet kan der ske ændringer af designidéer nærmest fra dag til dag, som værktøjerne skal kunne håndtere.

”Produktudvikling foregår meget ensartet i stort set alle industrivirksomheder. Jeg håber derfor, at mine nye værktøjer kan bruges mange steder og ikke mindst være til gavn for andre nyuddannede, der står  i samme situation, som jeg selv oplevede”, siger Nökkvi Sigurdarson.