Det kræver øget samarbejde på tværs af EU, mindre silotænkning og investering i udvikling af bl.a. de grønne brændstoffer, hvis sektorkobling skal blive en succes i Europa.
Sådan lyder konklusionen fra en fælles europæisk arbejdsgruppe under ETIP SNET, hvor bl.a. forskere fra DTU Management og DTU Mekanik har gennemgået state-of-the-art på energiteknologier, som er vigtige, når de forskellige energisystemer skal gøres smarte og integreres på europæisk plan.
”Vi har illustreret teknologiernes niveau med hensyn til effektivitet og omkostninger inden for konvertering af el til gas, fjernvarme, fjernkøling og grønne brændstoffer og deres potentialer for at bidrage til integration af fluktuerende vedvarende energikilder. Og vi er nået frem til, at konvertering af el og biomasse til grønne brændstoffer er der, hvor vi bør øge fokus og investering i udvikling af teknologi fremadrettet, mens der er behov for at udvikle regulering og markeder på tværs af alle sektorerne”, lyder det fra professor Marie Münster, som har deltaget i arbejdsgruppen sammen med de Ph.d.-studerende Daniel Møller Sneum og Rasmus Bramstoft fra DTU Management.
Når vi peger på grønne brændstoffer, skyldes det, at man efterhånden er ret langt fremme med de andre teknologier såsom varmepumper og elbiler, der er stort set konkurrencedygtige, og hvor man også er et godt skridt i forhold til løsninger på fx lagringsproblematikken. Anderledes forholder det sig imidlertid med at konvertere energi, som kan bruges i til tung transport.
”Transportsektoren har brug for meget energi, der rækker langt og ikke fylder så meget. Desværre er vi langt fra at have batterier, der kan dække energiforbruget i fly og tunge containerskibe. Og vi har derfor brug for at kunne omdanne fx el via elektrolyse til CO2-neutrale flydende brændstoffer. Transportsektoren står i dag for op mod 30 % af CO2-udledningen i EU, så det vil have stor betydning at sætte ind her", siger Marie Münster.
Derfor har forskerne da også i et indspil til EU’s forskningsbudget anbefalet, at EU afsætter et trecifret millionbeløb til udvikling og forskning i CO2-neutrale løsninger til transportsektoren.
Sektorerne skal droppe silotænkning
En anden konklusion, som arbejdsgruppen fremhæver, er behovet for øget samarbejde på tværs af sektorerne.
”Vi skal have fælles planlægning og stoppe silotænkning. Der kunne fx med fordel være større samarbejde mellem fx el og gassektor i EU. Og så skal sektorerne hjælpe hinanden med at komme i balance – det handler ikke kun om el-nettet. Vi skal simpelthen styrke koordineringen og integreringen, så vi får et effektivt marked, hvor de enkelte løsninger tænkes på tværs, så der ikke skal skræddersyes løsninger til hvert enkelt marked. Det gælder især, når man udvikler ny infrastruktur”, siger Marie Münster.
Det er dog lettere sagt end gjort. Og forskerne peger på, at nogle barrierer lige nu er investeringsomkostninger og teknisk optimering samt strukturer i støtteordninger og øvrig regulering.
”Der er behov for stabile priser på tværs af sektorerne, hvis man skal have et effektivt marked. Og derfor er det anbefalingen fra arbejdsgruppen, at sektorkobling bliver prioriteret højt i EU-regi, så der afsættes penge til både forskning og pilotprojekter. Der er en hel del væsentlige tekniske udfordringer relateret til kapacitet, effektivitet, fleksibilitet og omkostninger til de tekniske løsninger. Nogle af disse kan afhjælpes ved udvikling af reguleringer og lovgivning”, siger professor Brian Elmegaard fra Mekanik.