Ny rapport fra FN viser, at udledningen af drivhusgasser kan reduceres med en fjerdedel i 2030 med et grønt fokus på genopretningen efter covid-19-pandemien.
En grøn genopretning kan mindske den forventede drivhusgasemission med op til 25 procent i 2030 og bringe verden tættere på at opfylde 2 graders-målet i Parisaftalen, viser 2020-udgaven af FN’s miljøprograms Emissions Gap Report. Rapporten viser også, at på trods af en nedgang i udledningerne i 2020 forårsaget af covid-19-pandemien er verden stadig på vej mod en ødelæggende temperaturstigning på over 3 grader i dette århundrede.
”For at nå målene i Parisaftalen og undgå de alvorligste konsekvenser af klimaforandringerne har vi brug for regeringer, der investerer kraftigt i klimahandlinger som en del af genopretningen efter pandemien,” siger Head of Strategy for Climate Planning and Policy i UNEP DTU Partnership, Anne Olhoff. Emissions Gap Report koordineres af UNEP DTU Partnership, en integreret del af DTU Management, og Anne Olhoff er sammen med flere andre eksperter fra UNEP DTU Partnership blandt rapportens hovedforfattere.
En afgørende genopretning
Emissions Gap Report er en af FN's miljøprogram UNEP’s vigtigste udgivelser. Hvert år kommer den med en vurdering af forskellen mellem forventede emissioner i 2030 og de niveauer, der er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen om at begrænse den globale opvarmning i dette århundrede til langt under 2 grader.
I år viser rapporten, at verdens regeringer stadig kan opnå det ambitiøse mål om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, hvis de satser på en grøn pandemi-genopretning.
”2020 er på vej til at blive et af de varmeste nogensinde, mens skovbrande, storme og tørke fortsætter med at skabe kaos. Emissions Gap-rapporten viser, at en grøn genopretning efter pandemien kan tage en kæmpe bid af udledningerne og hjælpe med at bremse klimaændringerne. Jeg opfordrer regeringerne til at bakke op om en grøn genopretning i den næste fase af finanspolitiske indgreb og hæve deres klimaambitioner markant i 2021, sagde Inger Andersen, UNEP’s administrerende direktør ved præsentationen af rapporten.
Nedlukning har mindre betydning for samlet udledning
I 2019 nåede de samlede udledninger af drivhusgasser en ny rekord på 59,1 gigaton CO2-ækvivalenter. Dette års Emissions Gap Report viser, at udledningerne i gennemsnit er steget med 1,4 procent om året siden 2010 med en større stigning på 2,6 procent i 2019 på grund af mængden af skovbrande.
"Den kendsgerning, at en global pandemi og efterfølgende nedlukning ikke var nok til at mindske udledningen væsentligt, viser det presserende behov for virkelig transformerende grønne politikker."
Anne Olhoff, Head of Strategy, Climate Planning and Policy, UNEP DTU Partnership
På trods af en forventet reduktion på syv procent i udledninger i 2020 på grund af covid-19-pandemien bliver dette kun til en reduktion på 0,01 grader af den globale opvarmning i 2050. Samtidig påpeger rapporten, at verdens indsats for at nå målene i Parisaftalen forbliver utilstrækkelig.
"Den kendsgerning, at en global pandemi og efterfølgende nedlukning i de fleste af de lande i verden, der udleder mest, ikke var nok til at mindske den overordnede udledning væsentligt og bringe os tættere på at lukke 'emissions gap', viser det presserende behov for virkelig transformerende grønne politikker. Genopretningen efter covid-19 er en gylden mulighed for at komme på rette spor,” påpeger Anne Olhoff.
Mål stadig inden for rækkevidde, hvis vi handler nu
På nuværende tidspunkt er verden på vej mod en temperaturstigning på 3,2 grader, hvis ikke klimaambitionerne hæves markant. En grøn genopretning ville betyde, at målet om at holde temperaturen under en stigning på 2 grader ville være inden for rækkevidde.
En sådan genopretning kunne f.eks. omfatte direkte støtte til grøn teknologi og infrastruktur, reduktion af subsidier til fossile brændstoffer, stop for nye kulanlæg og fokus på naturbaserede løsninger - herunder landskabsgendannelse og genplantning af skov i stor skala.
Indtil videre finder rapporten imidlertid, at indsatsen for en grøn finanspolitisk genopretning har været begrænset.
Hvert år fokuserer rapporten på udvalgte sektorers potentiale til at levere reduktioner i udledningen af drivhusgasser. I 2020 fokuseres der på forbrugeradfærd, skibs- og luftfart.
Skibs- og luftfartssektorerne tegner sig overordnet for fem procent af de globale udledninger. Selvom forbedringer i teknologi og drift kan øge brændstofeffektiviteten, betyder forventede stigninger i efterspørgslen, at dette ikke vil resultere i en absolut reduktion af udledninger. Begge sektorer har derfor brug for at kombinere energieffektivitet med en hurtig overgang til ikke-fossilt brændstof, siger rapporten.
Rapporten finder også, at stærkere klimatiltag skal omfatte ændringer i forbrugeradfærd, og her bærer verdens rigeste det største ansvar. Udledningerne fra den rigeste procent af den globale befolkning tegner sig for mere end det dobbelte af den samlede andel af de fattigste 50 procent. Denne ene procent er nødt til at reducere sit klimaaftryk med en faktor på 30 for at holde sig i tråd med Parisaftalens mål.
Tiltag, der kan muliggøre lavere CO2-forbrug for især de mest velhavende, inkluderer udskiftning af kortdistanceflyvninger med togture, incitamenter og infrastruktur, der gør det nemmere at tage cyklen eller dele en bil, forbedring af energieffektiviteten i boliger og politikker, der reducerer madspild.
UNEP DTU Partnership er en ledende international forskningsinstitution inden for energi, klima og bæredygtig udvikling beliggende i FN-byen i København. Partnerskabet arbejder sammen med udviklingslande over hele verden om klimatilpasning, reduktion af CO2-udledning og implementeringen af grøn teknologi fokuseret på at nå mål nummer 7 og 13 om grøn energi og klimaindsatsen i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.
Det gøres især ved at arbejde målrettet for at integrere landenes klimamålsætninger og løfter til Parisaftalen, de såkaldte Nationally Determined Contributions, i nationale udviklingsstrategier.
UNEP DTU Partnership er en integreret del af DTU Management og blev etableret i 1990 som et samarbejde mellem FN's miljøprogram, DTU og Udenrigsministeriet.