Policy Analysis

Policy Analysis arbejder med data og modeller inden for transportområdet.

Metro og stog samt bus

Transport og mobilitet er af afgørende betydning for hele samfundet og det er derfor vigtigt, at de transportpolitiske beslutninger hviler på det bedst mulige vidensgrundlag. Dette er fokus for arbejdet i Policy Analysis sektionen. 

Vi benytter en bred vifte af faglige tilgange, eksempelvis økonomi, statistisk modellering og psykologi. Vores analyseresultater formidles altid til interessenterne, så de kan blive anvendt i det omgivende samfund.

Samfundsøkonomiske vurderinger af fx transportinvesteringer eller tiltag står centralt. De anvendes på en række områder og det metodiske grundlag udvikles løbende baseret på nyeste forskning der fx værdisætter støj, forurening, sundhedseffekter etc.

Policy sektionen beskæftiger sig med design af policies indenfor de store samfundsmæssige udfordringer for sektoren som også resten af transportdivisionen arbejder med. Det drejer sig om:

  1. grøn omstilling af transportsektoren
    1. eksempelvis: elektrificering af bilparken, udrulning af ladeinfrastruktur, cyklisme, kollektiv transport, strategisk udbudspolitik
  2. Mobilitet og tilgængelighed
    1. Eksempelvis: ladeinfrastruktur, vejinfrastrukturen, kollektiv transport, cyklisme, betydning for samfundets produktivitet og regional udvikling, road pricing, anvendelse af byrum, anvendelse af nye teknologier og menneske-maskine interaktion, opfattelse af risiko og mobilitetskonsekvenser, transport og ligestilling, transport og køn
  3. Begrænsning af de samfundsøkonomiske omkostninger
    1. Eksempelvis: Efficient reduktion af klima- og miljøbelastning, støj, ulykker, trængsel; trafiksikkerhedstiltag og adfærd,
  4. Generelle ligevægtseffekter og fordelingseffekter af transporttiltag
    1. Eksempelvis: lokaliseringseffekter og regional udvikling, ibrugtagning af nye teknologier (digitale analfabeter), transport og ligestilling, transport og køn, konsekvenser af transportpolitik for ligheden, samspil mellem transportområdet og økonomiens øvrige sektorer.

Læs mere om myndighedsbetjening her: 

Transportvaneundersøgelsen (TU)

TERESA og Transportøkonomiske Enhedspriser

 

 

Kontakt sektionsleder

Ninette Pilegaard

Ninette Pilegaard Vicedivisionsleder, Sektionsleder Telefon: 45256554