35 forskere og eksperter er gået sammen om at lave konkrete forslag til en mere borgernær og inkluderende digitalisering. Brit Ross Winthereik fra DTU Management har stået i spidsen for processen.
mandag 30 januar 2023
Vores velfærdssamfund bliver i stigende grad digitaliseret, men der er brug for nye konkrete initiativer, hvis digitaliseringen skal komme alle borgere til gode. En fjerdedel af den voksne befolkning har udfordringer, når de kontakter myndighederne via digitale platforme. Gruppen af eksperter og forskere har netop overdraget deres visioner for digitaliserings- og ligestillingsminister minister Marie Bjerrre (V).
Ekspertgruppens konklusioner er blandt andet, at beslutninger vedrørende offentlig digitalisering skal træffes på et velunderbygget og transparant grundlag, så det er let at få indblik i omkostninger og konsekvenser ved forskellige løsninger. Borgeren skal være i centrum i digitaliseringen, det er vigtigt for at alle, uanset alder, sprogevner, funktionsevner og køn, kan se sig selv i fremtidens Danmark. Derfor skal udviklingen af nye digitale løsninger i højere grad gøre brug af borgernes viden om brugen af digitale systemer ved at lytte til deres erfaringer med og ønsker til digitalisering. Der skal desuden være let adgang til alternativer til det digitale, som er velfungerende og opleves som værdige af borgeren selv.
”Digitaliseringen af den offentlige sektor er kommet ud af trit med borgerne. Vi forsøger med en række principper og konkrete forslag at vise politikerne, hvordan fremtidens digitalisering kan se ud. En digital førerposition bør indebære at en basal velfærdsværdi, som fx lige adgang og muligheder til offentlige services, ikke undermineres, men bakkes op af den digitale udvikling.”
Ekspertgruppen fremhæver også, at myndighederne skal stille krav til leverandører. At indføre love der stiller forpligtende krav til myndigheder, vil gøre det nemmere for myndighederne at stille krav til deres samarbejdspartnere og leverandører. På den måde kan en hensigtsmæssig digitalisering indføres i hele digitaliseringsprocessen.
Ud over Brit Ross Winthereik fra DTU Management, omfatter initiativtagerne Rikke Frank, Institut for Menneskerettigheder, Grit Munk, IDA, Søren Skaarup, IT-Universitet, Birgitte A. Eiriksson, Justitia, Johan Busse, Dataetisk råd, Ole Tange, Prosa, Mads Samsing, HK, og Birgitte Kofod, DataEthics.
Ekspertgruppens principper for borgernær og inkluderende digitalisering
Borgeren skal være i centrum i al offentlig digitalisering, og alle borgere – uanset funktionsevne, alder, sprogkompetencer, køn, kønsidentitet og ressourcer i øvrigt, skal kunne se sig selv i fremtidens Danmark. Digitalisering skal altid understøtte borgernes retssikkerhed og mulighed for at udøve deres rettigheder. Der skal udarbejdes dataetiske og menneskeretlige vurderinger af digitale tiltags konsekvenser for borgerne.
Udvikling af borgerrettede systemer skal tage udgangspunkt i borgernes virkelighed. Som led heri inddrages borgernes erfaringer med en given situation (fx at være kontanthjælpsmodtager); hvordan oplever borgerne deres problemer og behov, hvilke erfaringer og ønsker har forskellige grupper af borgere; og hvordan indarbejdes disse erfaringer og forslag i udviklingen af konkrete løsninger
Når offentlige myndigheder udvikler digitale løsninger, skal de gennem inddragelse af borgere i udviklingen sikre, at magt og myndighed kan udøves på en retfærdig måde. Det skal sikres, at forskellige borgergrupper inddrages i udviklingen af borgerrettede IT-systemer hele vejen fra start til slut, dvs. borgere med forskellige forudsætninger, kompetencer og ressourcer.
Der skal være let adgang til gode og værdige alternativer til at være digital. Det skal sikres, at borgere, der oplever, at det er svært at klare de digitale løsninger, fortsat har adgang til at deltage i det danske samfund på en værdig og retfærdig måde, der ikke stiller dem ringere end deres medborgere og ikke gør dem ufrivilligt afhængige af familie og frivillige.
Borgeren skal have mere kontrol over egne data. Borgeren skal sikres indsigt og handlemuligheder i forhold til de data, myndighederne har om dem, herunder hvad data bruges til og af hvem. Der skal udvikles løsninger, der gør det muligt for borgerne i højere grad at være medstemmende over data, der vedrører dem selv.
Beslutninger om digitalisering skal træffes på et velunderbygget og transparant grundlag. Det skal være let at få indblik i omkostninger og konsekvenser ved udvikling, implementering og drift af løsningerne, både i forhold til økonomiske og menneskelige konsekvenser, fx nye arbejdsgange. Berørte borgere, medarbejdere og repræsentanter for bredere samfundsmæssige interesser skal involveres i at kvalificere sådanne beslutningsgrundlag.
Offentligt betalt udvikling bør så vidt muligt være offentligt ejet. Borgernær digitalisering skal være baseret på åbne, veldokumenterede, og offentligt ejede it-infrastrukturer, så man undgår, at viden og værdier cirkulerer i lukkede kredsløb.
Alle borgere skal have lige muligheder for at deltage i diskussionen om brug af digitale teknologier. Det er ikke kun børn og unge, der skal have teknologiforståelse, alle borgere skal have muligheden for at forstå og forholde sig kritisk til teknologianvendelsen og dens konsekvenser for mennesker, befolkningsgrupper og fællesskabet som helhed, herunder klimaet.
