Fotograf Maiken Kestner

Erhvervsforskerprisen 2019 går til DTU-forsker

fredag 01 feb 19

Kontakt

David Pisinger
Professor
DTU Management Engineering
45 25 45 55

Om Erhvervsforskerprisen

Erhvervsforskerprisen hædrer de mest talentfulde erhvervs-ph.d.’ere eller erhvervs-post Docs fra Innovationsfondens talentprogram, der har kombineret et højt forskningsfagligt niveau, med en stærk forretningsforståelse og har skabt forretningsmæssig effekt for en virksomhed. Prisen er en personlig hæderspris på 50.000 kr., der frit kan anvendes af prismodtageren.

Læs Innovationsfondens pressemeddelelse om Erhvervsforskerprisen 2019.

Operationsanalyser løser komplekse problemer

Operationsanalyse er en matematisk tilgang til at optimere komplekse systemer og er ofte brugt inden for produktions- og ruteplanlægning. Operationsanalyse kombinerer matematisk modellering, heuristisk søgning og machine learning til at hjælpe med at træffe de rigtige beslutninger. 

Metoderne er et afgørende hjælpemiddel i en lang række praktiske og videnskabelige problemstillinger. I de senere år er operationsanalyse også blevet brugt i vindindustrien og spås til at blive et vigtigt redskab til at sikre, at grøn energi generelt kan klare sig på markedsvilkår i fremtiden.

Det er ikke første gang DTU løber af med en pris inden for operationsanalyse. I november 2018 modtog forskerne på DTU Management Engineering den prestigefyldte og internationale RAS problem solving competition for at forudsige forsinkelser på de hollandske statsbaner. 

Og i 2016 modtog Christian Vad Karsten den ældste og mest prestigiøse ph.d.-pris inden for transport - TSL dissertation pris for sit arbejde med at optimere ruter for containerskibe.

Innovationsfondens erhvervsforskerpris tildeles til Martina Fischetti, der i sin erhvervs-ph.d., har udviklet matematiske modeller til design af havvindmølleparker.

Det er en kompliceret proces at designe vindmølleparker til havs, men for Martina Fischetti er det lykkedes at udvikle en række modeller og algoritmer, som optimerer designfasen betydeligt hos Vattenfall.

Hun har bl.a. udviklet en model, der kan bruges til at beregne den optimale placering af vindmøller inden for et defineret område, så de ikke 'skygger' for hinanden, og energiproduktionen dermed kan øges. Samtidig har hun udviklet værktøjer til at optimere kabel-forbindelserne mellem vindmøllerne og til design af de sokler, som vindmøllerne står på. Begge dele mindsker ressourceforbruget, når havvindmølleparkerne opstilles, og giver dermed mere grøn energi for de samme penge.

”Matinas projekt er et godt eksempel på, hvordan operationsanalyser bliver et stadig vigtigere redskab til at optimere processer inden for grøn energi. For bare få år siden var det ikke et værktøj, som blev anvendt ret meget i vindindustrien. Jeg håber derfor, at erhvervsforskerprisen kan være med til at vise, hvordan operationsanalyser kan bidrage i den grønne omstilling,” siger professor på DTU Management Engineering David Pisinger, der har været vejleder på projektet og indstillede Martina til prisen.

Foto Vattenfall

Martina forklarer sine modeller ved sit ph.d.-forsvar. Foto: Vattenfall.


Modeller optimerer designfasen
Martinas forskning har vist sig at have stor betydning i praksis, da det nu er muligt for Vattenfall at designe en vindpark, så de øger produktionen, samtidig med at de mindsker omkostningerne.

Modellerne, der indgår i et stykke software, er en fast del af Vattenfalls designfase, og bliver brugt, når virksomheden designer nye vindparker.

"Jeg har ikke tidligere set disse teknikker brugt på den slags problemer, og de resultater, vi har opnået, er bemærkelsesværdige og bedre end de traditionelle systemer hver gang. Et yderligere uhyre spændende resultat er det momentum, værktøjet har givet til teamet. Det giver os tid til at eksperimentere og tænke ud af boksen. Vi kan afprøve nye idéer og alternative løsninger med det samme og ikke mindst kvantificere effekten af nye designvalg helt fra begyndelsen. Oveni det kan vi indgå i samarbejder med leverandører på en helt ny måde og drive innovation i et længere perspektiv," siger Thomas Hjort, Head of System Design i Business Unit Offshore Wind, Vattenfall.

Flere operationsanalyser i fremtiden
I dag er Martina tilknyttet DTU som ekstern lektor og ansat som ledende ingeniør i Vattenfalls afdeling for System Design i Kolding, hvor hun bl.a. er involveret i brugen og videreudviklingen af sine modeller og forskellige optimeringsprojekter.

Hun deler passioneret sin viden med DTU-studerende og har desuden startet et netværk - AIROyoung - for unge forskere i sit hjemland Italien, der interesserer sig for operationsanalyser.

Selv er hun overrasket og glad over at have vundet.

”For mig betyder det meget, at min forskning er med til at løse problemer i samfundet. Så det gør mig stolt, når mine modeller kan bidrage til at gøre grøn energi mere konkurrencedygtig. At jeg oven i købet modtager en pris fra Innovationsfonden, ser jeg som en stor anerkendelse af, at jeg har været med til at skabe noget nyt og samfundsnyttigt," lyder det fra Martina.

Hun oplever også, at kollegerne har bakket op:

”Modellerne er blevet taget godt imod og har medvirket til, at vi nu tænker mere ud af boksen og arbejder med flere scenarier – bl.a. fordi vi nu kan lave en grov skitse til en havvindmøllepark på få timer, hvor det før tog flere dage, men også fordi vi nu har en model, hvor vi kan beregne flere scenarier med forskellige typer vindturbiner, kabler og teknologi."

Softwaren har været anvendt i designet af havmølleparken Kriegers Flak i Østersøen, som Vattenfall vandt med en rekordlav pris, og til den hollandske park Hollandske Kust Zuid 1+2, som står til at blive den første havmøllepark i verden, der bliver opført uden offentligt tilskud.

Professor David Pisinger ser Martinas projekt og resultaterne hos Vattenfall som et godt skridt i den rigtige retning for den grønne energi.

”Jeg håber, at operationsanalyser fortsat kan være med til at optimere processerne, så vindparker slet ikke behøver statsstøtte i fremtiden. På den måde kan vindparker også blive en realitet i de lande, hvor staterne ikke yder støtte til grøn energi, og det er afgørende, hvis vi skal nå FN’s verdensmål inden for grøn energi,” siger han.