En gennemgang af eksisterende forskning, udført af professor Dogan Keles, adjunkt Claire Bergaentzlé og divisionsleder Signe Krarup, viser, at selvom mere velhavende familier køber nye grønne teknologier og dermed reducerer deres elforbrug fra det offentlige net, så påvirker det andre forbrugere negativt.
Forbrugere der har råd til solpaneler, en elbil eller en varmepumpe, bliver mere fleksible og mindre afhængige af energinettet og prisudsving. Konsekvensen er, at de borgere, som ikke har råd til at investere i ny teknologi, ender med at betale forholdsmæssigt mere af de samlede omkostninger, der bliver lagt oven i elregningen. Elregningen går nemlig ikke kun til udbyderen, men også til staten og til omkostninger ift. vedligeholdelse- og opgraderinger af elnettet.
Forskerne på DTU Management peger på to omvæltninger i energinettet der ligger til grund for problemet. Omvæltninger som både præsenterer nye udfordringer, der kommer til at koste dyrt, men også introducerer nye muligheder for optimering.
Omvæltninger i distributionsnettet
Den første omvæltning er Prosumeren. Producer-consumeren; husholdninger der både producerer og forbruger el, ved hjælp af f.eks. solpaneler og varmepumper. Hvor distributionsnettet førhen har været relativt forudsigeligt, og for udbyderen bare har handlet om at sørge for at der var strøm, når folk trykkede ’tænd’, er vi på vej ind i en ny æra, hvor der vil være meget større og meget mere uforudsigelige udsving. Det er ikke lige så forudsigeligt om en Prosumer har brug for strøm i morgen, eller ikke. Men udbyderen bliver nødt til at vedligeholde et netværk, der kan føre strøm ud i enhver husholdning, hvis efterspørgslen opstår.
Det introducerer en interessant dimension til den ellers positive udvikling – for det er godt at folk producerer deres egen, grønne energi. Men de forventede investeringer i de europæiske elnet, blandt andet i form af opførelsen af havvindmølleparker og energiøer, forventes at beløbe sig til op til 575 milliarder euro på mindre end et årti. I Danmark anslås omkostninger til elnettet at blive 20 procent højere end i det foregående årti. Den regning kommer til at ligge for fødderne af dem, som mangler kapitalen til at være delvist uafhængige af distributionsnettet; lavindkomst husholdninger i Danmark.
Den anden omvæltning udløses af en helt ny teknologi i form af digitale sensorer, smarte målere, der måler og overvåger el-, vand- og gasforbruget i husholdningerne. Med smarte målere er det blevet muligt at indhente data om, hvor meget strøm hver husholdning forbruger i timeintervaller. Det åbner nye muligheder for at indhente data om individuelt forbrug, der kan udnyttes til beregning og dimensionering af den løbende drift og produktion i elnettet. Da systemomkostningerne også er dynamiske, bliver det muligt at identificere spidsbelastninger i nettet og bruge apps og moderne kommunikation til at kommunikere til forbrugerne, at elpriserne stiger på grund af spidsbelastning. Dermed bruges informationen til at påvirke forbrugernes adfærd og reducere forbruget og effekter af spidsbelastning.
Så hvad kan der stilles op?
Samlet set skaber den grønne omstilling et behov for nye principper, der sikrer rimelige energipriser. Først og fremmest skal politikere have modet til at lade markedskræfterne fastsætte priserne, fordi de afspejler udbud og efterspørgsel og skaber et naturligt incitament for borgerne til at investere i grønne teknologier. Dernæst kan politikere ændre principperne for elregningen, på baggrund af den nye teknologi, så de ovennævnte, detaljerede forbrugsoplysninger udnyttes. Dette åbner op for nye retfærdige måder at fordele omkostningerne til at udvikle og vedligeholde elnettet.
Du kan læse mere i Samfundsøkonomen, eller på Altinget der i denne uge bringer en kronik om samme emne.
