Sustainable Behaviour

Vi forsker i, hvordan menneskers valg og adfærd påvirker overgangen til et mere bæredygtigt samfund.

Picture of a crossroads in nature.
Foto af: Josh Sorenson

Bæredygtighed, økonomisk modstandskraft og velfungerende samfund kræver, at både individer og institutioner ændrer deres adfærd. For at kunne skabe afbalancerede politiske løsninger, der tager højde for både miljø, økonomi og sociale forhold, er det nødvendigt at forstå, hvordan borgernes præferencer, politiske beslutninger og adfærdsmæssige faktorer spiller sammen.

Sektionen for Bæredygtig Adfærd arbejder for at afdække de motivationer, drivkræfter og mekanismer, der ligger bag bæredygtige - og ikke-bæredygtige - valg og handlinger. Vi ser på, hvordan disse processer udfolder sig både i individet, i familier, på arbejdspladser og i institutioner, og hvordan de påvirker hinanden på tværs. Vi anerkender, at bæredygtige løsninger ikke alene handler om miljøhensyn, men også om at fremme økonomisk og social stabilitet.

Vores forskning undersøger derfor, hvordan menneskers valg og præferencer former bæredygtigheden ud fra et økonomisk, socialt og politisk perspektiv. Til det formål kombinerer vi viden fra adfærdsøkonomi og psykologi og bruger både adfærdsdata, spørgeskemaer, eksperimenter, registerdata samt økonometriske og teoretiske modeller for at danne et bredt og helhedsorienteret billede.

Kontakt sektionsleder

Jacob Ladenburg

Jacob Ladenburg Professor, Sektionsleder Mobil: 42493610