Corona-situationen betyder, at mange nu er nødt til at arbejde hjemmefra, men hvordan håndterer vi den udfordring? Det har DTU-forskere sat sig for at undersøge.
Undervisning på distancen, fordeling af opgaver og ledelse via telefon og mail for ikke at tale om alle møderne og projektarbejdet, som foregår via onlineplatforme, alt imens flere forsøger også at passe børn. Sådan ser hverdagen ud for mange under corona-krisen, men hvordan klarer vi egentlig at samarbejde og lede og fordele arbejdet, samtidig med at vi skal have teknikken til at spille? Det er en forskningsgruppe fra DTU Management i fuld gang med se nærmere på.
”Det er ikke hver dag, at så mange mennesker skal arbejde sammen digitalt, og derfor er det oplagt at undersøge, hvordan den situation håndteres og opleves. Vi får indsigt i en helt unik periode, hvor mennesker over hele verden arbejder hjemmefra, hvilket både stiller nye og anderledes krav til kommunikation, ledelse og løsning af opgaver, der jo alt sammen skal foregå på distancen,” siger lektor og gruppeleder Christine Ipsen, som står i spidsen for undersøgelsen sammen med professor John Paulin Hansen fra DTU Management.
Undersøgelsen består af et spørgeskema, som den 22. marts blev sendt ud til studerende, forskere, medarbejdere og virksomheder i Danmark, og internationalt er det sendt til forskernes netværk i Europa, USA og Australien. Der er ingen begrænsninger på deltagere.
Foreløbige resultater viser effektivitet
Den 31. marts havde 914 medvirket i undersøgelsen, hvoraf 810 er folk, der arbejder i Danmark. De første tal viser, at 55 procent af deltagerne i undersøgelsen får lavet det samme eller mere derhjemme i forhold til, når de er til stede på arbejdspladsen, og det selv om de arbejder færre timer.
”Vores foreløbige resultater peger på, at folk er blevet mere effektive – de får lavet mere på kortere tid. Vi kan også se, at 55 procent oplever, at de kan bevare en god relation til kollegerne på distancen. Mange af de teknologier, som understøtter vores hjemmearbejde, var vi i forvejen bekendt med, så det har gjort det nemt at omstille sig for de fleste. Men der er stadig omkring 40 procent, for hvem det har være mere krævende at flytte arbejdspladsen hjem,” fortæller Christine Ipsen og understreger, at det kun er en foreløbig analyse, og at tallene derfor kan svinge, efterhånden som flere besvarelser kommer ind.
Ny viden om distanceledelse og trivsel
Undersøgelsen kører nemlig stadig, og forskerne håber på at få flere besvarelser i den kommende tid. Resultaterne skal blandt andet også bruges til at gøre os klogere på god distanceledelse.
Professor John Paulin Hansen forklarer:
”Vi forsker og underviser i ledelse og performance. I fremtiden vil vi se mere og mere distancearbejde, men distanceledelse som ledelsesdisciplin er endnu ikke så dokumenteret videnskabeligt. Det vil vi gøre noget ved med denne undersøgelse, som vi vil kunne bruge til at undervise de studerende i, hvordan man arbejder godt over distancen – både i forhold til produktivitet, men også i forhold til trivsel, og hvordan man udøver god distanceledelse. Det er relevant, da mange af de studerende bliver ledere i deres kommende jobs.”
Han forklarer desuden, at al den viden, der indsamles om distanceledelse og hjemmearbejde, vil kunne bruges til at skabe gode vilkår for hjemmearbejde, hvilket er vigtigt i en tid, hvor stadig flere arbejdspladser ønsker at reducere møder og rejser og øge mængden af arbejde hjemmefra. Endelig vil undersøgelsen kunne give viden, der kan bruges til fremtidige kriser.
”Jo mere vi ved om det at lede og arbejde på distancen under en krise, som vi oplever nu, jo bedre kan vi opstille værktøjer til virksomheder og organisationer, så de kan være parate og bedre rustet til at håndtere en lignende krise i fremtiden,” slutter han.