To nye professorer i miljøøkonomi vil øge brugen af bæredygtig teknologi og gøre naturens værdi synlig for politikere ved at undersøge vores adfærd.
Næsten lige så længe som der har eksisteret vindmøller i Danmark, har der været en offentlig debat om, hvor disse vindmøller skal stå, så de hverken forstyrrer deres naboer eller vores fælles natur. Og i takt med, at der dukker flere og flere solcellemarker op i det danske landskab, breder lignende argumenter sig til at omfatte den nye teknologi.
Men denne gang kan debatten kvalificeres, så udrulningen foregår på en måde, som både fremmer den grønne omstilling og gør flest muligt tilfredse. Det mener Jacob Ladenburg, der for nyligt tiltrådte som professor i miljøøkonomi på DTU Management.
”Hvis vi ukritisk tillader etableringen af solenergi i vores kulturlandskab, ender vi med at tabe danskernes opbakning til teknologien, siger han. ”Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi som samfund finder de løsninger, hvor omkostningerne er lavest. Både de direkte omkostninger, men også konsekvenser for natur og æstetik, så vi får mest muligt miljø for pengene,” siger han.
Det er netop det brede samfundsmæssige perspektiv på nye teknologier, som DTU Management nu styrker ved at ansætte to professorer i miljøøkonomi: Jacob Ladenburg, der tidligere været professor og seniorforsker i VIVE og ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Og Marcella Veronesi, professor ved University of Verona og tidligere ansat på ETH Zurich og University of Maryland.
Mere end bare en cost-benefit-analyse
At det er nødvendigt at kunne omsætte alternative værdier til tal, ved Signe Krarup fra sin fortid som rådgiver i både Miljøministeriet og Miljøstyrelsen. Som de to professorers nye chef i Division for Bæredygtighed, glæder hun sig derfor til at byde dem velkommen.
”Politikere træffer mange valg på baggrund af økonomiske udregninger i store regnemodeller, som vi allerede er eksperter i. Men Jacob og Marcella kan hjælpe os med også at sætte kroner og ører på naturgoder, som at gå en tur uden vindmøllestøj, så de ikke bliver overset i beslutningsprocessen,” siger hun.
For både Marcella Veronesi og Jacob Ladenburg giver det god mening, at de netop er blevet ansat på et teknisk universitet. For dem er tværfaglighed nemlig en bærende søjle i deres forskning.
”For at kunne lave en beregning, som ikke bare er en cost-benefit-analyse, men som også inddrager tekniske og sociale faktorer, der påvirker en beslutningsproces, trækker min forskning i høj grad på andre fag end mit eget. Det skriver jeg blandt andet om i min kommende bog, Behavioral Economics and the Environment” siger Marcella Veronesi.
For eksempel inddrager hendes forskning viden fra ingeniører og psykologer, når hun undersøger, hvad der får mennesker til at acceptere og bruge en ny bæredygtig teknologi som biogas. Og i et forskningsprojekt om udviklingslandenes tilpasning til klimaforandringerne, er data fra klimatologer og agronomer nøglen til at forstå, hvordan emnet påvirker fødevaresikkerhed. Derfor glæder hun sig også til at samarbejde med DTU Managements division i FN-byen, UNEP DTU Partnership.
Et blidt, bæredygtigt puf
Udover at involvere andre fagligheder i deres forskning, sætter Jacob Ladenburg og Marcella Veronesi tal på danskeres vaner og præferencer.
Det gør de for eksempel gennem spørgeskemaundersøgelser, hvor respondenter skal træffe valg, som afspejler forskellige faktorers påvirkning af deres handlinger. På den måde prøver professorerne at forstå, hvordan man kan ændre menneskers adfærd. Eller give dem et ”blidt puf” i retningen af det bæredygtige, som Marcella Veronesi kalder det.
Begge forskere vender tilbage til danskerne, da de afslutningsvis bliver spurgt om deres fremtidige forskningsplaner.
Marcella Veronesi vil blandt andet gerne undersøge, hvordan vi får flere danskere til at vælge CO2-neutral transport, og hvordan undervisning i klimaforandringer påvirker vores adfærd. Jacob Ladenburg har allerede startet et samarbejde med professor Michael Zwicky Hauschild fra DTU Management om at undersøge danskernes indkøbsvaner.
”Det kan virke som en bevidstløs rutine, når vi smider en vare i indkøbskurven uden at tænke på, hvordan den er fremstillet, transporteret og i øvrigt påvirker miljøet,” siger Jacob Ladenburg.
”Men ligesom når vi forholder os til vindmøller og solceller, bør beslutningen i højere grad hvile på en bagvedliggende afvejning af pris, miljøpåvirkning, identitet og æstetik. Det er derfor, vi skal blive ved med at undersøge mekanismerne bag vores valg,” siger han.