Film om Strategisk Analyse og Systemdesign

5 1/2 minut om det globale samfunds største udfordringer, om fremtidens ingeniørarbejde og om uddannelsen, der har fokus på begge dele.

I den vestlige verden vil vi i de næste årtier opleve store forandringer. Globale udfordringer inden for områder som energi, økonomi, sikkerhed, infrastruktur, klima, sundhed og fødevarer vil få stor betydning for vores samfund – både nationalt og internationalt.

Problemstillingerne er meget komplekse, og enorme mængder information og data skal analyseres for at forstå, planlægge og prioritere de mulige løsninger.

Der er derfor behov for ingeniører med specialviden inden for både teknologi, økonomi og ledelse, hvis kernekompetence er at kunne håndtere komplekse problemstillinger.

Strategisk Analyse og Systemdesign er en studieretning, der er oprettet på DTU i 2014 for at møde dette behov.

Efter at være kommet godt fra start med fuldt optag og stort engagement blandt de studerende har DTU samlet undervisere og studerende til en kort film der beskriver fagligheden, studielivet, jobmulighederne og en masse andet.

Se filmen her og del den gerne med så mange som muligt!

God fornøjelse