Realdania har bevilget 3.1 millioner til et treårigt forskningsprojekt mellem DTU Management og Byggeriets Evaluerings Center.
Formålet med projektet er at få kortlagt betydningen af de indikatorer, som på forskellig vis har indflydelse på, om et byggeri bliver afleveret med mangler. Med indikatorer menes særlige egenskaber som kan kendetegne et byggeri såsom udbudsform, organisering, erfaring, koordinering og samarbejdsform mv. og som kan sættes i relation til forekomst af mangler uden dog at være umiddelbart årsagsforklarende. Indikatorerne skal danne grundlag for etablering af best practices i byggeprojekter og hos byggeerhvervene.
class="normal">
Projektet er blevet til i et tæt samarbejde mellem lektor Sten Bonke og lektor Kirsten Jørgensen fra sektionen for Planlægning og Ledelse af Byggeri samt direktøren hos Byggeriets Evaluerings Center Peter Hesdorf. Yderligere information kan fås ved at kontakte Kirsten Jørgensen på kir@byg.dtu.dk