Ny professor på IPL

 Martin Grunow er pr. 1. april udnævnt til Professor på IPL i Operations Management (driftsteknik).

 

 

Martin Grunow er 40 år, og kommer fra en stilling som leder i Production Management Department på TU - Berlin, hvorfra han også har erhvervet ph.d.graden i Industrial Engineering 

 

Martin Grunows forskningsområde er især inden for supply chain management, avancerede planlægningssystemer og koordinering af produktions- og distributionsnetværk i fremstillingsindustrien (forbrugsprodukter og kemikalieindustri, farmaceutisk industri og fødevareindustrien), produktionsledelse på fabriksniveau, havnelogistik, design og drift af produktionssystemer til elektronikindustrien og ledelse af medicinske testcentre.

 

Martin Grunow er udpeget til programleder af IPLs forskningsprogram inden for Produktionssystemer og Netværk, hvor fokus er på udvikling og implementering af produktionssystemer. Martin Grunow har som sin første store opgave at videreudvikle og detaljere dette program samt igangsætte undervisning.