En mere positiv indstilling kan have betydning for, hvor tæt på kysten fremtidige havvindmølleparker og energiøer kan opføres og dermed også for omkostningerne til både anlæg og drift af dem.
Professor Jacob Ladenburg, DTU, har siden 2004 gennemført flere undersøgelser af befolkningens holdning til opsætning af vindmøller til lands og på havet. Og ikke mindst til de visuelle gener, som disse medfører.
Undersøgelserne er gennemført ved at spørge folk, hvor meget de er villige til at betale for at få store havvindmølleparker flyttet længere væk fra kysten. Det er sket med scenarier, hvor vindmøllerne bliver opstillet henholdsvis 8, 12, 18 og 50 km fra kysten.
”Vi har gennemført undersøgelser af denne type flere gange – i 2004, 2007, 2012 og håber at kunne gentage en lignende igen i 2023. Hver gang har vi vist folk visualiseringer af, hvordan vindmølleparkerne vil se ud fra land ved de forskellige kilometerafstande. Samtidig har vi spurgt, hvor meget højere elpriser, de er parate til at betale for at få vindmøllerne rykket væk fra kysten,” forklarer Jacob Ladenburg.
Unge vil ikke betale for at flytte havvindmøller
Tendensen er den samme ved alle undersøgelserne. Den ældste del af befolkningen er mest villig til at betale for at få rykket havvindmølleparkerne væk fra kysten. Derimod har de unge en markant mindre betalingsvilje for at få flyttet havvindmøllerne længere ud, også selvom der er korrigeret for indkomst.
”Det vil være interessant at få afklaret, om det hænger sammen med alder eller generation. Bliver vi mere modvillige over at få udsigt til havvindmøller med alderen, eller er det et spørgsmål om, at den unge generation er vokset op med vindmøller og derfor finder dem pænere? Hvis det sidste er tilfældet, kan modstanden mod synlige havvindmøller være nærmest ikke-eksisterende om 30 år,” siger Jacob Ladenburg.
”Det vil medføre markant lavere elproduktionspriser, hvis vi kan bygge synlige havvindmøller tæt på kysten uden lokal modstand i forhold til, hvis de skal placeres langt ude på havet. Det vil naturligvis også have betydning for placering og udgifter til de projekterede energiøer.”
Inden det kan slås fast, er det nødvendigt med en ny undersøgelse, som Jacob Ladenburg håber at kunne gennemføre næste år. Undersøgelsen skal blandt andet være med til at udelukke, at resultaterne og den positive holdning ikke eksempelvis kan forklares med, at der er færre yngre husejere.
En øget og mere nuanceret viden om befolkningens holdning er væsentlig. Hvis vindmølleparkerne fremover kan anlægges tættere på kysten, vil det give store samfundsøkonomiske gevinster, da det er dyrere både at bygge og drifte vindmøller længere ude på havet.
Lokalborgere er mere positive
Studierne har også undersøgt holdningen til placeringen af havvindmøller hos forskellige grupper af borgere i områder, hvor man overvejer at anlægge en ny vindmøllepark. Her viser der sig en tydelig forskel på sommerhusejere og fastboende.
”Hvis man er rekreativ bruger af et område og opholder sig der i weekender og ferier for at slappe af og få en naturoplevelse, så er man mindre villig til at acceptere en synlig havvindmøllepark, end hvis man bor der permanent. Den sidste gruppe kan nemlig se en række fordele for lokalsamfundet og er dermed mere positive over for havvindmøllernes synlighed,” siger Jacob Ladenburg.
På samme måde viser studierne, at befolkningens viden og ydre omstændigheder har indflydelse på holdningen til placeringen af vindmøller. En undersøgelse fra i sommer viser eksempelvis, at den nuværende energikrise betyder en meget stor accept af og opbakning til vedvarende energi, også i form af udsigt til offshore vindmølleparker.
Undersøgelse af natur og ressourcer
Jacob Ladenburg var en af de første i Danmark til at anvende metoden til at undersøge folks ’Willingness to pay’ inden for natur- og ressourceøkonomi. Det er egentlig en marketingsmetode, der tidligere har været brugt i bl.a. sundhedsøkonomi og transport. Metoden giver god viden om samfundets accept af nye teknologier – og Jacob Ladenburg har derfor også flere undersøgelser på vej, der bl.a. skal se på danskernes holdning til CO2-lagring og placering af lagrene, ligesom vores indstilling til muligheden for at opleve flere strømafbrydelser end hidtil skal undersøges.