McKinsey prisen uddelt til bedste forretningsplan

DTU Management udbyder hvert efterår et kursus i videnbaseret entrepreneurskab. I efteråret 2008 blev det fulgt af 100 kandidatstuderende. McKinsey & Company præmierer hvert år de tre bedste forretningsplaner fra kurset med henholdsvis 10.000, 5.000 og 3.000 kr.

I 2008 gik 1.præmien til holdet bag Meditime. De fem studerende, Kristoffer Aagaard Eriksen, Marc Alistair Pullen, Lars Elmgreen Lasse Decker og Martin Aggerbeck har udviklet en forretningsmodel på en idé om mærkning af medicin med begrænset levetid. Mærkningen skifter farve, når levetiden er udløbet og hjælper dermed patienterne med at sikre, at den medicin, de tager, har den ønskede og tilstrækkelige virkning.

 

2. præmien gik til Anders Ranta, Anders Albertsen, Senthil Gunasingam, Simon Christensen og Andreas Bloch for en kommercialiseringsplan for en ny beton-teknologi udviklet på DTU BYG. Der er tale om en banebrydende anvendelse af kendte materialer. De fem studerende har dermed hjulpet DTU med at udvikle en model for den forretningsmæssige nyttiggørelse af et perspektivrigt DTU-ejet patent.

 

3. præmien på 3.000 kr. gik til Sebastian Sztuk, Soad Abidi, Mamuna Afzal og Mikael Jørgensen for idéen til virksomheden "Easylock", hvis første produkt er en smart og elegant cykellås. Bag produktet ligger en teknik, som kan bruges til sikring i mange andre sammenhænge.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte John Heebøll på johe@man.dtu.dk

Kurset kan studeres på www.entrepreneur.dk