COVID-19 har ikke stoppet klimaforandringerne

tirsdag 29 sep 20

DTU har sammen med andre førende videnskabelige organisationer leveret de nyeste data om klimaforandringerne og behovet for handling.

COVID-19 pandemien har ikke stoppet klimaforandringerne. Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er på rekordniveau og fortsætter med at stige, mens mængden af udledninger nærmer sig niveauet før udbruddet af COVID-19.

Verden er på vej mod de varmeste 5 år, der nogensinde er registreret - en tendens, som ser ud til at fortsætte. Samtidig er vi langt fra at nå de aftalte mål i Parisaftalen om at holde den globale temperaturstigning langt under 2 °C eller ved 1,5 °C.

Dette er nogle af resultaterne fra United in Science 2020, en ny rapport med input fra flere førende videnskabelige organisationer. UNEP DTU Partnership, et samarbejde mellem DTU, UN Environment og det danske udenrigsministerium integreret i DTU Management, har været hovedforfatter til et af kapitlerne. Det beskriver resultaterne af Emissions Gap Reports og fremhæver behovet for øjeblikkelige gennemgribende ændringer i vores samfund, hvis globale mål skal nås. Emissions Gap rapporten er en af UN Environments vigtigste årlige rapporter, og er koordineret af UNEP DTU Partnerskab. Den analyserer hvert år forskellen mellem forventede emissioner i 2030 og de niveauer, der er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen.

Rapporten United in Science 2020 er udgivet af Verdens meteorologiske organisation (WMO) under ledelse af FNs generalsekretær for at samle de nyeste klimavidenskabelige opdateringer fra en gruppe af vigtige globale partnerorganisationer, herunder altså UNEP DTU Partnership, gennem UN Environment.

"Vi har brug for videnskab, solidaritet og løsninger"
United in Science 2020 viser de øgede og irreversible virkninger af klimaforandringerne, som påvirker gletschere, oceaner, natur, økonomier og levevilkår. Den dokumenterer også, hvordan COVID-19 har forhindret vores evne til at overvåge disse forandringer gennem det globale observationssystem.

”Dette har været et hidtil uset år for mennesker og planeten. COVID-19-pandemien har forstyrret liv i hele verden. Samtidig er opvarmningen af vores planet og klimaforandringerne fortsat hastigt, ”siger FNs generalsekretær António Guterres i forordet.

”Aldrig før har det været så klart, at vi har brug for langsigtede, inklusive, grønne forandringer for at tackle klimakrisen og opnå en bæredygtig udvikling. Vi skal gøre genopretningen fra pandemien til en reel mulighed for at opbygge en bedre fremtid, ”siger han. "Vi har brug for videnskab, solidaritet og løsninger."

Den nyeste videnskab om klimaforandringer
Rapporten, den anden i en serie af årlige udgivelser, præsenterer de nyeste videnskabelige data og fund relateret til klimaforandringer, og er udgivet for at sikre et informeret grundlag for global politik og handling.

I 2019 sluttede UNEP DTU Partnership sig til andre førende videnskabsinstitutioner i den første United in Science-rapport, der blev udgivet på FN's klimatopmøde i september samme år.

Rapporterne koordineres af WMO, med input fra the Global Carbon Project, the Intergovernmental Panel on Climate Change, the Intergovernmental Oceanographic Commission of UNESCO, UN Environment Programme, og herigennem UNEP DTU Partnership, og UK Met Office.

Hovedkonklusioner

Koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren (WMO)

Atmosfæriske CO2-koncentrationer viste ingen tegn på at toppe i 2020 og er fortsat med at stige til nye rekorder. Da reduktioner i udledning på grund af COVID-19 kun vil påvirke stigningen i atmosfæriske koncentrationer let, er vedvarende reduktioner til netto nul nødvendigt for at stabilisere klimaforandringerne.

 

Globale fossile CO2-udledninger (Global Carbon Project)

CO2-udledningen i 2020 falder med anslået 4% til 7% på grund af COVID-19 nedlukning. Den nøjagtige tilbagegang afhænger af, hvordan pandemien fortsætter og regeringers reaktioner.

Under peak lockdown i begyndelsen af april 2020 faldt den daglige globale fossile CO2-udledning med 17%. Alligevel svarede udledningerne stadig til niveauet i 2006, hvilket både fremhæver den enorme vækst gennem de sidste 15 år og den fortsatte afhængighed af fossile energikilder.

 

Emissions Gap (UN Environment og UNEP DTU Partnership)

Gennemgående forandringer af vores samfund kan ikke længere udsættes, hvis Parisaftalens mål skal nås.

Emissions Gap Report 2019 viste, at de nedskæringer i globale udledninger, der kræves pr. År fra 2020 til 2030, er tæt på 3% for et 2 °C-mål og mere end 7% om året i gennemsnit for 1,5 °C-målet i Parisaftalen.

Det er stadig muligt at nå målene i Parisaftalen, men dette kræver hurtig og samordnet handling fra alle lande og på tværs af alle sektorer. En væsentlig del af det kortsigtede potentiale kan realiseres ved at opskalere eksisterende, gennemprøvede politikker, f.eks. vedrørende vedvarende energi og energieffektivitet, grøn transport og en udfasning af kul.

Ser vi ud over tidsrammen for 2030, er der behov for nye teknologiske løsninger og gradvis ændring i forbrugsmønstre på alle niveauer. Både tekniske og økonomiske løsninger til dette findes allerede.

 

Tilstand for det globale klima (WMO og UK's Met Office)

Den gennemsnitlige globale temperatur for 2016-2020 forventes at være den varmeste, der er registreret, ca. 1,1 °C over 1850-1900 og 0,24 °C varmere end den globale gennemsnitstemperatur for 2011-2015.

Derudover er der blevet identificeret en tydelig menneskelig påvirkning i form af klimaforandringer i mange ekstreme vejr- og klimabegivenheder, der har haft store negative konsekvenser rundt om i verden.

 

Havet og kryosfæren i et skiftende klima (the Intergovernmental Panel on Climate Change)

Menneskeskabte klimaforandringer påvirker livsbærende systemer, fra toppen af bjergene til havets dyb, med afledte effekter for økosystemer og sikkerhed overalt.

Verdens have er opvarmede med uformindsket styrke siden 1970 og har optaget mere end 90% af den overskydende varme i klimasystemet. Det globale gennemsnitlige havniveau stiger, en stigning der er accelereret i de seneste årtier på grund af stigende istab i Grønland og Antarktis, samt fortsat afsmeltning af gletsjere og havets termiske ekspansion. Hastigheden for global gennemsnitlig stigning i havniveau er uden fortilfælde i det sidste århundrede

 

Klima og vandressourcer (WMO)

I 2050 vil antallet af mennesker, der lever med risiko for oversvømmelse, stige fra det nuværende niveau på 1,2 milliarder til 1,6 milliarder. I begyndelsen til midten af 2010'erne boede 1,9 milliarder mennesker, 27% af den globale befolkning, i områder med potentielt stærk mangel på vand. I 2050 vil dette antal stige til mellem 2,7 og 3,2 milliarder mennesker.

Klimaforandringer forventes at øge antallet af vandstresserede regioner og forværre manglen på vand i allerede vandstressede regioner.

 

Observationer under COVID-19 (the Intergovernmental Oceanographic Commission of UNESCO og WMO)

COVID-19-pandemien har haft betydelig indflydelse på de globale observationssystemer, som igen har påvirket kvaliteten af prognoser og andre vejr-, klima- og havrelaterede tjenester.

Virkningerne på overvågning af klimaforandringer er langsigtede. De vil sandsynligvis forhindre eller begrænse målekampagner for gletschere eller tykkelsen af permafrost, der som regel udføres i slutningen af optøningsperioden. Den overordnede forstyrrelse af observationer vil medføre huller i de historiske data af væsentlige klimavariabler, der er nødvendige for at overvåge klimavariabilitet og -forandringer og tilhørende virkninger.