I februar bød DTU Management Engineering Alex Weissensteiner velkommen som sin første professor i Financial Engineering. Ansættelsen af Alex Weissensteiner markerer et vigtigt skridt i etableringen af en førende forskningsgruppe i Financial Engineering - et af de nye fokusområder på DTU Management Engineering.
Financial Engineering er et tværfagligt felt til oprettelse af nye finansielle redskaber og strategier. Det drejer sig om processen vedrørende anvendelse af matematiske modeller, økonomisk teori og kvalifikationer omkring computer-programmering med hensyn til prisfastsættelse, hedging, handel og portfolio- management beslutninger. Financial Engineering har til formål præcist at kontrollere den finansielle risiko, en strategi eller et finansielt produkt påtager sig.
Financial Engineering kan anvendes til mange forskellige typer aktiver, herunder aktier, fast indtægt (fx obligationer), råvarer, såsom olie eller guld, samt derivater, swaps, futures, forwards, optioner og redskaber med indbyggede optioner.
Hvem er Alex Weissensteiner?
Alex blev færdig med sin ph.d. i 2003 og fik sin "Habilitation" fra Leopold-Franzens University Innsbruck (Østrig) i 2010. Fra 2010-2013 var han ansat ved Det Frie Universitet i Bozen (Italien), Institut for Økonomi og Ledelse. Hans forskningsområder ligger i skæringspunktet mellem finansiering, optimering og matematisk modellering. De vigtigste emner indenfor hans videnskabelige publikationer er: aktiv-allokering, porteføljestyring, stokastisk (lineær-) programmering (SLP) og neurale netværk.
Endvidere var han i årene 2004 til 2006 involveret i grundlæggelsen af et nyt regionalt pengeinstitut med fokus på privat bankvirksomhed og aktiv-allokering i Italien. Med hensyn til lederskab var han ansvarlig for økonomiafdelingen, dvs. det strategiske valg af modeller og produkter samt IT-implementering og/eller -tilpasning af eksisterende løsninger til rådighed på markedet.