Nye logistik-modeller fra DTU Management Engineering gør lastbiltransport mere effektivt og forbederer konkurrenceevnen i Mærks Shipping.
Nye effektive kæmpeskibe nedsætter brændstofforbruget og udgifterne ved containerfragt på vandet til et minimum. På land er historien dog en anden: lastbiler kan kun fragte én container ad gangen, og derfor bruger de ligeså meget brændstof på at fragte en container fra København til Kerteminde, som skibene bruger pr. container på en tur fra Kina til København.
"At optimere containertransport ved hjælp af menneskeligt overblik og ordrelister alene, svarer lidt til at bekæmpe en oversvømmelse med en spand og en grydeske – eller sagt på en anden måde: De eksisterende værktøjer var simpelthen ikke effektive nok.""
Professor og afdelingsleder for Management Science David Pisinger
Mens shipping-industrien har gode muligheder for at sikre, at skibene sejler med fuld last, kører lastbilerne ofte med tomme containere hjem efter at have afleveret varer hos kunderne inde i landet, og det bidrager betydeligt til det høje ressourceforbrug ved landtransport af containere.
Kan man undgå, at lastbilerne kører med tomme containere, er der store gevinster at hente – for konkurrenceevnen og for miljøet, men det kræver avancerede matematiske værktøjer.
Derfor var DTU også en logisk samarbejdspartner for Mærsk, da et presset marked under finanskrisen gjorde det nødvendigt at finde nye steder at optimere containertransporten.
Læs hele artiklen i Dynamo.