Foto: Project Lab, DTU

Project Lab får DTU-pris for udvikling af undervisning og læring

Evnen til at arbejde projektorienteret er altafgørende for fremtidens ingeniører. Det mener underviserne bag kursusporteføljen Project Lab, som vil bygge bro til arbejdslivet i deres undervisning.

Selvom Christian Thuesen sammen med holdet bag kursusporteføljen Project Lab netop har vundet DTU’s undervisningsudviklingspris 2020, mener han selv, at deres fag om projektledelse er tæt på umuligt at undervise i.

”Det er jo ikke kompetencer, man kan lære ved at sidde til en forelæsning,” som han siger.

Men måske er det netop derfor, at deres fag om projektledelse er vokset så eksplosivt de seneste år, både i omfang og målt på tilslutning og tilfredshed.

Fra 2012, hvor Christian Thuesen overtog ansvaret for et enkelt fag med cirka 180 tilmeldte om året. Til i dag, hvor han sammen med tre kollegaer underviser i flere fag om projektledelse på DTU, CBS og AAU, har udviklet en certificeringsordning og et onlineleksikon og er i kontakt med mere end 1000 studerende om året, ­som får bedre karakterer og evaluerer kurset mere positivt end tidligere.

Dermed er holdet af undervisere, som udover Christian Thuesen og Josef Oehmen fra DTU Management tæller de tidligere DTU-kollegaer Johanna Geraldi (CBS) og Verena Stingl (AAU), med til at videregive nogle kompetencer i projektledelse, som de selv mener, at en hvilken som helst ingeniør vil få brug for i sit arbejdsliv i et projektorienteret samfund.

Et trygt rum at lære sig selv at kende i
Når undervisningen i projektledelse har antaget så mange nye former, at Christian Thuesen i dag refererer til den som ”et økosystem” frem for et fag, skyldes det netop ifølge ham, at emnet er svært at lære gennem klassisk tavleundervisning. Der findes nemlig ikke et entydigt svar på, hvad god projektledelse er.

”Den studerende må tage udgangspunkt i sin egen personlighed og erfaring for at lære, hvordan han eller hun bedst indgår i et projekt. Derfor er selvudvikling og refleksion over egen praksis altafgørende,” siger han.

Projektarbejde, som de studerende skiftes til at lede, fylder derfor rigtig meget i grundkurset Project Management som resten af undervisningsuniverset er bygget op omkring.

Opgaverne er designet til at minde mest muligt om arbejdssituationer, de studerende senere vil møde i industrien. For eksempel ved at underviserne orienterer gruppens projektleder om dagens opgave, hvorefter han eller hun får ansvaret for at få arbejdet i hus.

”Det afdramatiserer faget, fordi de studerende får lov til at begå begynderfejlene i et trygt rum. Og de ser, at forskellige personlighedstyper kan lede på vidt forskellige måder, men slippe lige godt fra det,” siger Christian Thuesen.

"De studerende får lov til at begå begynderfejlene i et trygt rum. Og de ser, at forskellige personlighedstyper kan lede på vidt forskellige måder, men slippe lige godt fra det"
Christian Thuesen, lektor, DTU Management

En indgang til erhvervslivet og en topplads på Google
Udover at efterligne arbejdsgangene i praksis bygger Project Lab også direkte bro til erhvervslivet. Blandt andet ved at give de studerende mulighed for at blive certificeret hos Dansk Standard, som Christian Thuesen og hans kollegaer har været med til at udforme og skrive pensum til.

Og i faget Advanced Project, Program & Portfolio Management, der bygger videre på Project Labs grundkursus, er de studerendes arbejde så relevant for den virkelige verden, at selv Google har opdaget det.

Her skal de studerende skrive korte, praksisorienterede indlæg til onlineleksikonet ConceptBox, der er oprettet til faget. Opslagsværket blev udviklet som en slags interaktivt pensum, der kunne indgå i Project Labs andre fag. Men i dag ligger det så højt i Googles rangering, at nogle indlæg har 40-50.000 visninger.

”De studerende synes, at det er ret vildt, at de har brugt en måned på noget, som bliver læst af så mange. Og for at være ærlig var det slet ikke noget, vi havde set komme,” siger han.

Men netop dét, mener han, er et godt eksempel på, hvordan faget er blevet til. Nemlig ved at teste forskellige ideer, evaluere systematisk, droppe fejlsatsningerne og have blik for at finjustere og udvikle succeserne.

”For at kunne eksperimentere så meget, har vi været afhængige af DTU’s midler til kursusudvikling til for eksempel at lave videoforelæsninger og nye øvelser. Den mulighed har vi været rigtig glade for,” siger Christian Thuesen.