Danmark har en målsætning om at blive uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Hvis det skal lykkes, bliver der brug for at satse massivt på vedvarende energi. Og mens alle glæder sig over miljøgevinster, så er det ikke alle, der er lige begejstrede ved tanken om at bo i nærheden af de anlæg, der skal producere den vedvarende energi. Oven i det har beboere tæt på anlæggene nogle gange oplevet, at det har været svært at komme til orde med kritik og forslag.
Det vil gruppen bag projektet Wind2050 nu lave om på, og fordi vindkraft er helt centralt i Danmarks 2050-strategi, fokuserer gruppen i første omgang på vindmølleprojekter.
"Bedre beslutningsprocesser og bedre forankring af vedvarende energi-projekter i lokalområdet er nøglen til at opnå uafhængighed af fossile brændstoffer – teknik alene gør det ikke."
Senioforsker og projektleder Kristian Borch
Først indsamler forskerne kritik af eksisterende vindmølle-projekter i hele Europa, for derefter at finde gennemgående mønstre og regionale forskelle. I sidste ende bruges de store mængder af komplekse data til at udarbejde anbefalinger til fremtidens energipolitik.
”Vi starter med at kortlægge kritik, og vi slutter forhåbentlig med at bidrage væsentligt til, at Danmark bliver fri af fossile brændstoffer med mindst mulig usikkerhed undervejs og størst mulig tilfredshed, både med den samlede danske energiløsning i 2050 og med de enkelte projekter,” indleder projektleder fra DTU Management Engineering, seniorforsker Kristian Borch.
Det handler om balance
Uanset hvad man gør, vil der dog altid være kritik af store projekter – det gælder for alle vedvarende energi-løsninger og selvfølgelig også for vindmøller, og det er derfor heller ikke et realistisk håb at gøre alle helt tilfredse samtidig. Det handler ifølge Kristian Borch om at finde den rette balance:
”Som udgangspunkt handler det her projekt om at finde energi-løsninger, som alle er så tilfredse med som muligt. Der findes ingen løsninger, som alle er helt tilfredse med, hverken på nationalt eller lokalt plan. Men vi skylder miljøet og hinanden at finde de bedste kompromiser i den måde, vi prioriterer, placerer og kommunikerer forskellige energi-projekter, særligt i forhold til de meget store vindmøller, som ofte deler vandene, ” forklarer Kristian Borch.
For miljøet og for hinanden
Wind 2050 vil både analysere processer og resultater af tidligere vindmølleprojekter, for på den måde at anbefale modeller for borgerinddragelse og give svar på helt konkrete spørgsmål om de fysiske rammer for projekterne, som f.eks. hvor store vindmøller man kan placere og hvor henne?
”Vi ønsker f.eks. at undersøge, hvor man bedst kan placere vindmøller, hvordan dialogen mellem borgere og bygherrer skal være og hvordan man, ved at lytte til de, der bor i nærområdet, opnår en løsning, som både tager hensyn til nationale målsætninger og lokale ønsker” forklarer Kristian Borch.
Og lige netop dialogen med beboere i nærområder er noget, som Wind-2050 satser på at forbedre markant. Høringer, informationsmateriale og afstemninger har nemlig mange gange vist sig ikke at være tilstrækkeligt til, at alle føler sig hørt, og til at alle de, der er føler sig berørt, får deres input med i planlægningsfasen. Men hvis man kobler ingeniørdiscipliner med samfundsvidenskaberne, tror Wind2050 på, at det er muligt at tage meget bedre hensyn til borgernes skepsis over for vindmøller i nærområdet, uden at det går ud over de ambitiøse mål om et fossil-uafhængigt energisystem inden 2050.
Engineering democracy?
Fordi gruppen samler juridiske, sociologiske, økonomiske og tekniske kompetencer fra DTU og universiteter i hele Europa, giver det nemlig, ifølge projektleder Kristian Borch, helt nye muligheder for at forstå og forbedre de demokratiske processer, der er forbundet med opførelsen af større anlæg til vedvarende energi. Og selv om nye it-redskaber ikke kan erstatte traditionel dialog, så kan de hjælpe med at forstå borgernes bekymringer og bidrage til at kvalificere dialogen og sikre, at flere nuancer kommer frem:
”F.eks. kobler vi innovative it-redskaber med sociologisk forståelse og juridiske kompetencer i udviklingen af en web-crawler, som forventes færdig inden årets udgang. Webcrawleren gennemsøger nettet for hjemmesider, der beskæftiger sig med vindmøller og kortlægger, hvilke synspunkter, der kommer til udtryk, f.eks. i debatfora, artikler etc. Den kan, helt ned på regionalt niveau, give et billede af, hvilke hensyn, der evt. skal tages med i planlægning og projektledelse af vindmølle-anlæg, og tilrettelæggelse af høringsmøder,” siger Kristian Borch.
Web-crawleren er allerede blevet testet og præsenteret i en demoversion, hvor den søgte på et lille udsnit af de parametre, som skal integreres i det endelige værktøj, og om den foreløbige reaktion på demoversionen siger Kristian Borch:
”Der har været stor interesse for værktøjet, særligt blandt modstandere af vindmøller, som gerne vil sikre sig, at webcrawleren nu også er i stand til at finde og kortlægge al relevant kritik af vindmølleprojekter på alle de hjemmesider, hvor den findes. Og selvom enkelte grupper fejlagtigt antog, at der var tale om en færdig version, ændrer det ikke ved, at deres reaktioner er vigtigt input til færdigudviklingen af værktøjet. ”
Miljø, teknik og mennesker
Wind 2050 ser med tværfaglige briller på forholdet mellem teknisk udvikling, miljøhensyn, overordnede politiske mål og lokale ønsker, og som Kristian Borch afsluttende bemærker, er det ikke bare en forbedring af status qou, men faktisk en nødvendighed:
”Ved at betragte udvidelsen af vindmøllekapacitet som et socio-teknisk system, kommer vi til at generere ny indsigt i, hvordan man implementer grønne energi-løsninger, ikke bare i Danmark, men også internationalt. Og lige netop bedre implementering, bedre beslutningsprocesser og bedre forankring af vedvarende energi-projekter i lokalområdet er nøglen til at opnå uafhængighed af fossile brændstoffer – teknik alene gør det ikke.”