Sundhedsministeren giver positiv respons til Healthcare Innovation Lab - projektet

Den 18. maj 2010 præsenterede chefen for Center for Sundhedsinnovation Susie Ruff projektet Healthcare Innovation Lab for sundhedsminister Bertel Haarder, formanden for Region Hovedstaden Vibeke Storm Rasmussen og dele af hospitalsledelsen i Region Hovedstaden. Præsentationen kan ses her.

 

DTU Management er repræsenteret i projektet med medlemmer fra instituttets sundhedsgruppe, der beskæftiger sig med udvikling af metoder til planlægning, udvikling, styring og evalue­ring af tekniske systemer i sund­hedssektoren.

Formålet med Healthcare innovation lab-projektet er bl.a. at udvikle en kravspecifikation for et Healthcare Innovation Lab, der skaber rammen for et offentligt-privat samarbejde om innovation mellem patienter og pårørende, sundhedsfaglige medarbejdere, en række private virksomheder, hospitaler og viden- og forskningsinstitutioner i Region Hovedstaden. Ideen med at inddrage de forskellige grupper af interessenter øger sandsynligheden for at innovationsprojekterne bliver en succes, da disse dermed er målrettet brugernes behov og ønsker.

Selve projektet blev ved præsentationen modtaget positivt af sundhedsministeren og de øvrige deltagere i mødet, som alle var meget interesserede.

Hvis du er interesseret i at høre mere om Healthcare Innovation lab projektet, kan du kontakte Per Anker Jensen på 4525 1674 eller via mail pank@man.dtu.dk eller Henning Boye på 4525 45 44 eller via mail boje@man.dtu.dk