The National Archives (UK), CC BY 3.0, via Wikimedia Commons

Datacentre bør integreres i et grønt energisystem

Energi Informationsteknologi Matematik

Gentænk måden datacentres klimaaftryk opgøres på, afstem strømforbruget med grøn strøm og genanvend overskudsvarmen, lyder DTU-anbefaling.

Det stigende behov for energi til datacentre kan bringe EU’s klimamål om at reducere CO2-udledningen og være CO2-neutral i 2050 i fare. Alene i Danmark vil datacentre inden for 10 år forøge landets samlede energiforbrug med 17 procent viste en beregning fra Klimarådet i 2019. Så datacentrene er en enorm udfordring, og det kræver nytænkning globalt.

I en rapport fremlægger det danske projekt Cool-Data - støttet af Innovationsfonden - nu en ny tilgang til at dokumentere datacentrenes klimaaftryk og reducere CO2-belastningen.

Datacentrene bruger strøm til drift af IT-udstyret og køling af serverne, mens selve afkølingen producerer meget varme. Det taler for at samtænke hele processen, siger Claire Bergaentzlé, forsker på Cool-Data og adjunkt på DTU Management:

”For at accelerere den grønne omstilling er der behov for at integrere datacentrene i det omkringliggende energisystem, så man både tilpasser strømforbruget med produktionen af vedvarende energi og anvender overskudsvarmen.”

”Hvis vi ikke gør noget, så vil væksten i datacentre også resultere i en så stor efterspørgsel på strøm, at det vil gøre det umuligt at nå det store danske klimamål med at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030,” siger hun.

Indikatorer indregner ikke overskudsvarmen
I dag opgør datacentre verden over deres klimabelastning ud fra internationale standardmetoder med indikatorer for energieffektivitet og CO2-reduktion. Men metoderne er for generiske til at vise reelle problemer eller fremskridt, og de relevante myndigheder holder sjældent øje med resultaterne.

"For at accelerere den grønne omstilling er der behov for at integrere datacentrene i det omkringliggende energisystem, så man både tilpasser strømforbruget med produktionen af vedvarende energi og anvender overskudsvarmen."
Claire Bergaentzlé, forsker på Cool-Data og lektor på DTU Management

Desuden indregner opgørelsesmetoderne ikke den klimagevinst, der kan findes i datacentrenes enorme behov for afkøling af serverparken, hvis overskudsvarmen bliver genanvendt i lokalområdet eller internt. Derfor er der umiddelbart ikke noget incitamentet til at gøre det.

Det er et problem, for datacentre kan blive en grøn ressource for varmeforsyningen. Det viser forsøg hos Cool-Datas partner GEV i Grindsted, hvor varmen fra serverrummet anvendes som fjernvarme, mens den anden partner Naviair i Københavns Lufthavn anvender varmen internt i bygningerne.

”Vores research viser, at hvis datacentre bruger energien på en fleksibel måde, så energiforbruget svinger op og ned i takt med vindenergiproduktionen i Europa, så bliver de mere klimavenlige. Hvis vi samtidig kan sende overskudsvarmen videre, så vil fjernvarmen også spare CO2. Derfor er det en win-win for alle,” siger Claire Bergaentzlé.

Overordnet set handler det om at betragte datacentrene holistisk, så man ser dem som en del af hele energisystemet. Man skal identificere, hvordan datacentre kan blive mere bæredygtige og effektive i deres energiforbrug og designe indikatorer, der opgør datacentrenes aktiviteter på tværs af el og varme. Cool-Data fremlægger derfor et forslag til nye indikatorer, som opererer inden for fem hovedområder, der alle bidrager til den grønne omstilling, hvis datacentrene integreres i energisystemet: energieffektivitet, vedvarende energi, fleksibilitet, CO2-reduktion og overskudsvarme.

Faren for Greenwashing
Ifølge projektleder for Cool-Data og seniorforsker på DTU Compute Dominik Franjo Dominković er det helt afgørende, at datacentre har indikatorer, der beskriver fleksibiliteten i elforbruget her og nu i forhold til grøn strøm - altså i realtid f.eks. hver time, og ikke som de nuværende indikatorer, der opgør facit på årsbasis.

”Det kan hurtigt blive greenwashing. Hvis datacentre bruger en Gigawatt strøm, men køber tilsvarende vindmøllestrøm på et andet tidspunkt, så der er et misforhold mellem, hvornår de bruger strøm og køber grøn strøm. Det er ikke godt nok. Vi mener, at indikatorerne skal kunne beskrive ændringer, når de sker. Det er svært at få implementeret, men det er vigtigt, at vi får det gennemført,” siger Dominik Franjo Dominkovic.

Cool-Data vil samtidig meget gerne pointere, at det er en misforståelse at tro, at det er nok bare at genbruge overskudsvarme.

”Hvis elektriciteten i første omgang er produceret ved hjælp af kul, så sender man kul videre til fjernvarmekunderne, og så hjælper det ikke klimaet. Hvis vi skal lykkes med at skabe bæredygtige datacentre, så kræver det, at vi kigger på både elnet og fjernvarmenet, siger Claire Bergaentzlé.

Behov for fælles linje
Der er stigende international opmærksomhed omkring datacentrenes energibelastning, og der findes forskellige klimavenlige løsninger. Alligevel halter især de mellemstore datacentre bagefter med den grønne omstilling.

Cool-Datas rapport er blevet præsenteret for de danske datacentres brancheorganisation Danish Data Center Industry (DDI). Cool-Data er også i dialog med DDI’s fokusprojekt TIDA, Test & Innovation Datacenter Danmark, hvor man arbejder på at gøre alle datacentre klimavenlige gennem indkøb af grøn strøm, infrastrukturoptimering, genbrug af overskudsvarme, bæredygtigt byggeri samt integration med omgivelser.

I oktober blev rapportens konklusioner desuden præsenteret på en international energi- og klimakonference i Dubrovnik i Kroatien.

Senere i november mødes Cool-Data med det EU-støttede projekt ECO-Qube, der også arbejder med AI-baseret styring af køleprocesser i datacentre, for at diskutere et samlet forslag til EU om, hvordan datacentre skal rapportere deres bæredygtighed, så listen med indikatorer gavner den grønne omstilling mest muligt.

Cool-Datas rapport ’’New performance indicators for fully integrated and decarbonized data centres’ arbejder specifikt med linket mellem grøn strøm og fjernvarme i datacentre, men konklusioner og indikatorer kan let tilpasses til lande og områder, hvor der er andre varmeprocesser.