DTU Managements Morten Ryberg modtager Jorcks Fonds Forskningspris for sine vurderinger af virksomheders bæredygtighed. Pengene vil han bruge til at videreudvikle metoden, så den favner hele brancher.
Mælkekartoners design har været på noget af en rejse de seneste år. Ét mejeri har lavet en genbrugskarton i blød plast, et andet har droppet skruelåget. Arlas karton er blevet papfarvet, hvilket kan opfattes mere miljøvenligt end hvid. Men er det egentlig det?
Når Morten Ryberg og hans kollegaer fra DTU Management laver absolutte bæredygtighedsvurderinger, eller AESA (Absolute Environmental Sustainability Assessment) som de bliver kaldt, af Arlas mælkekartoner og andre virksomheders produkter, tager de højde for en lang række af produktets påvirkninger på miljøet. Fra vandforbrug, rydning af skov og udledning af næringsstoffer til produktets indvirkning på klimaet.
Her tager de udgangspunkt i grænser baseret på miljøets bæreevne over for påvirkninger så som udledning af drivhusgasser eller rydning af skovarealer. Grænserne bestemmer et sikkert miljømæssigt råderum for mennesker, som vores påvirkninger skal holde sig inden for. Ud fra de enkelte produkters og services værdi for os mennesker kan vi så tildele f.eks. virksomheder en andel af de sikre råderum. En virksomheds miljøpåvirkninger skal holde sig inden for dens tildelte andel af det sikre råderum for at den kan karakteriseres som bæredygtig i en absolut forstand.
"Det var surrealistisk at modtage en mail om på en almindelig onsdag aften. Men jeg er bestemt meget stolt og glad"
Morten Ryberg, adjunkt, DTU Management
På den måde giver AESA virksomhederne indsigt i, om de allerede er bæredygtige, eller hvordan de kan arbejde hen imod at blive det. Og det er dét arbejde, som Morten Ryberg nu har modtaget Jorcks Fonds Forskningspris på 300.000 kroner for og et rejselegat på 200.000 kroner.
Fra en mælkekarton til hele Danmarks byggebranche
Faktisk mener Morten Ryberg selv, at han har fået prisen for forskningens potentiale. Står det til ham, skal de absolutte bæredygtighedsvurderinger nemlig rulles meget bredere ud.
”Det er et godt første skridt at vurdere enkelte produkter, men min vision er at udvikle dynamiske modeller for vurdering af absolut bæredygtighed af hele brancher ad gangen, som kan danne grundlag for ny politik nationalt og globalt,” siger han.
Det kunne blandt andet være bygge- og anlægssektoren, som står for en stor del af Danmarks samlede miljøpåvirkning. Morten Ryberg ønsker at gøre det muligt at regne på scenarier for, hvordan den samlede branches brug af teknologi eller udnyttelse af resurser kan blive bæredygtig i en absolut forstand.
Derfor skal en del af det rejselegat, der følger med Jorcks Fonds Forskningspris, bruges på at rejse til Zürichs tekniske universitet ETH, når coronarestriktionerne ophæves. Udover at suge viden til sig om dynamiske systemmodeller og bæredygtigt byggeri, som ETH har stor ekspertise i, håber Morten Ryberg at kunne etablere et formelt forskningssamarbejde med dem.
”For det er altså lidt lettere i virkeligheden end på Zoom,” som han siger med et smil.
Rejselegatet skal også bruges på at besøge Stockholm Resilience Centre på Stockholms Universitet, som har udviklet og arbejder med de værdier, de såkaldte planetære grænser, som ligger til grund for Morten Rybergs bæredygtighedsvurderinger.
Stolt og glad på en almindelig onsdag
Som mange andre fysiske begivenheder i år er Jorcks Fonds prisuddeling, der ellers varetages af selveste højesteretspræsidenten i Højesteret, blevet udskudt til december 2021. Men det lægger nu ikke en dæmper på Morten Rybergs glæde.
”Jeg havde ærlig talt ikke regnet med at få prisen, så det var surrealistisk at modtage en mail om på en almindelig onsdag aften. Men jeg er bestemt meget stolt og glad,” siger han.