Et stort tillykke til Sascha Thorsten Schröder som var blandt de 6, der fik tildelt DTU's "Young Researcher Award".
Han har udmærket sig ved at gennemført sit ph.d. studium på eksemplarisk vis, i det han har tilrettelagt og gennemført sin forskning på en selvstændig, kreativ og ambitiøs vis inden for den givne tidsramme.
Bedømmelsesudvalget har især rost hans afhandling for at kombinere tekniske og markedsøkonomiske aspekter af offshore-vindenergi og med sin stringens og evidens bidrage til ny viden og løsninger indenfor et bæredygtigt energisystem. Til dags dato er 8 artikler accepteret i internationale tidsskrifter, og 3 er fremsendt.
Sascha har med engagement og videnskabeligt vid deltaget med præsentationer på en række nationale og internationale konferencer og medier og har bl.a. fået tildelt ’Best Student Paper Award’ på International Association for Energy Economics årlige konference sammen med Lena Kitzing.
Du kan læse mere på www.dtu.dk.