Human Mobility
Vores forskning fokuserer på individuelle beslutningsprocesser og empiriske metoder til at undersøge adfærd inden for mobilitet og transport. For at forstå mobilitetsadfærd lægger vi særlig vægt på at forstå, hvordan mennesker interagerer med deres fysiske og sociokulturelle hverdagsmiljøer.
De vigtigste anvendelsesområder for vores forskning er inden for valg af transportmidler samt accepten, brugen og virkningen af nye transportteknologier og -tjenester såsom elbiler, selvkørende køretøjer, bildeling og crowdshipping.
Desuden designer og evaluerer vi rumlige og adfærdsmæssige tiltag, der har til formål at fremme mere bæredygtig adfærd inden for mobilitet. Disse tiltag er typisk skræddersyet til specifikke målgrupper baseret på sociodemografiske, rumlige eller psykologiske profiler og er baseret på førende teori på området.
Vores forskning tilbyder et solidt teoretisk grundlag, der kan støtte op om policy på transportområdet. Dette i forhold til at håndtere en række udfordringer i transportsektoren, herunder den grønne omstilling, inkluderende mobilitet, lighed, trængsel, arealanvendelse i byområder, sikkerhed og begrænsning af negative transportrelaterede følgevirkninger.
Vi stræber efter at opnå en helhedsorienteret forståelse af menneskers mobilitet - og det afspejler sig i vores tværfaglige team af forskere, der har baggrund i alt fra psykologi, kognitiv videnskab, transportvidenskab, antropologi, geografi og socialdatavidenskab.
Konstitueret Sektionsleder
Otto Anker Nielsen Professor, Divisionsleder, konstitueret sektionsleder Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi Telefon: 45251514 oani@dtu.dk