Adfærdsøkonomi

Adfærdsøkonomi integrerer viden, hovedsageligt fra psykologi, ind i neoklassisk økonomisk teori for at beskrive menneskelig adfærd mere nøjagtigt. Økonomiske eksperimenter er den almindelige forskningsmetode, da det tager højde for årsagssammenhæng. Grundstenen i vores forskning er spørgsmålet om, hvad der former menneskelig adfærd, og hvordan forskellige miljøer, fra kultur til institutioner, påvirker menneskelig adfærd.

Vores forskning er organiseret i tre hovedtemaer:

Adfærd og beslutninger: Vi undersøger kerneøkonomiske præferencer som sociale-, tidsmæssige og risici præferencer. Derudover undersøger vi også, hvordan adfærd påvirkes af det miljø der træffes beslutninger i - f.eks. at træffe beslutninger som medlem af en husstand og, eller på vegne af andre, f.eks. ens barn. Prosocial adfærd, især bidrag til fælles ressourcer, er et af de vigtigste forskningsområder, og vi er særligt interesserede i den rolle institutioner – både formelt og uformelt – spiller ift. samarbejde mellem mennesker. Desuden undersøger vi, hvordan kulturelle faktorer påvirker disse adfærd og præferencer.

Policy og velfærd: Vores forskning i politiske tiltag er centreret omkring, hvordan politikere bør bruge eksperimenter til at træffe bedre beslutninger og prioritere, dvs. hvem der bør prioriteres, hvis budgettet er begrænset. Desuden bruger vi tilfredshed med livet som en proxy for velbefindende (utility) til at undersøge et bredt spektrum af faktorer der har indflydelse på tilfredshed, ud over ens egen indkomst. Vores forskning fokuserer på positionelle betænkninger, dvs. hvordan et individ påvirkes af andres indkomstniveauer, og effekten på velbefindende.

Forskningsmetoder: Adfærdsøkonomer anvender eksperimentelle metoder, både eksperimenter i et økonomisk laboratorium, felteksperimenter og spørgeskemaer til at undersøge forskningsspørgsmål. I dette tema har vi fokuseret vores forskning på ekstern validitet, både inden for forskellige typer af eksperimenter (typisk mellem laboratorium og felten), men også mellem spørgeskemaer og økonomiske eksperimenter, hvor målet i begge tilfælde er at fremkalde den samme type præferencer i flere forskellige typer eksperimenter.