Kontakt og adgang til data

TU gennemføres og finansieres i et frivilligt samarbejde mellem en række parter (se hvilke under menupunktet Partnere bag undersøgelsen)

Organisationer, virksomheder og andre, der ønsker at anvende TU-data, er altid velkomne til at henvende sig for at høre nærmere om muligheder og betingelser. Vi kan kontaktes pr. mail på turequests@transport.dtu.dk eller pr. telefon til projektleder Hjalmar Christiansen på +45 4525 6508.

 

 

 De offentligt tilgængelige resultater, der stilles gratis til rådighed er:

  • Standardnøgletal, simple tabeller og grafer samt link til udvalgte rapporter kan også findes på hjemmesiden

  • Hovedresultater, typisk på landsniveau, er tilgængelige her på hjemmesiden (se under menupunktet Resultater)


Generelle vilkår:

  • Data og udtræk er kun til brug i forbindelse med den modtagende parts eget arbejde
  • Rå data og resultater må ikke videregives til andre eller publiceres på hjemmesider uden DTU's accept
  • Data må anvendes i forbindelse med analyser, udarbejdelse af udredninger og rapporter m.v. og må publiceres/videreformidles i trykt form – herunder som download af rapporter fra hjemmesider o.l.
  • Anvendelse af TU-data i samarbejdsprojekter mellem en TU-partner og ikke-partnere kræver accept fra DTU
  • ”Transportvaneundersøgelsen, DTU” skal altid angives som kilde. DTU kan i konkrete tilfælde anmode om også at få angivet udtræksperiode og/eller version af datasæt
  • Som hovedregel bedes større, offentliggjorte rapporter o.l. sendt i elektronisk kopi (eller som link til download) til DTU

 
TU er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse og alle resultater er dermed behæftet med en statistisk usikkerhed.

Det er muligt at estimere variansen og dermed konfidensintervaller mv, via en række bootstrapsimulationer, som leveres sammen med data. Standardfunktionerne til varians/konfidensintervaller/signifikans i diverse statistikprogrammer tager ikke højde for metoderne i vægtningen af TU og giver derfor misvisende/forkerte usikkerhedsestimater.

Udover den statistiske usikkerhed kan der være tale om fejl i enkeltobservationer af data. DTU bruger store ressourcer på kvalitetssikring af TU data, men givet undersøgelsens størrelse kan det med stor sikkerhed siges, at der i databasen gemmer sig et antal uopdagede enkeltfejl.

 

Hvis du ved arbejde med data opdager fejl eller uhensigtsmæssigheder skriv da til os på turequests@transport.dtu.dk, vi vil herefter nyttiggøre informationen, så næste datasæt bliver endnu bedre.

Kontakt

Hjalmar Christiansen

Hjalmar Christiansen Chefkonsulent Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi